KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

4 foreninger« og den begyndende kirkelige Menighedspleje se Tegn paa, at det levende Ord havde vakt en ny aktiv Aand i mindre Kredse, saa ogsaa Lægfolk begyndte at arbejde for Guds Rige. Ja, Halvfjerdsernes Historie viser os endogsaa Begyndelsen til et egentlig Kirkesags- Arbejde. I 1861 var St. Johannes- kirken indviet paa Nørrebro. Det var den første nye Kirke, København fik i Aarhundreder. Og i Johanneskirkens

Tilblivelse slumrer alt de første Spirer til Kirkesagen, som det kan ses i den Ar­ tikel i Berlingske Tidende, hvormed daværende cand. theol. L u d v i g H e l w e g først slog til Lyd for at faa en Kirke opført paa Nørrebro (1852). Men Johanneskir­ kens første Præst R u d o l f F r i m o d t fik ikke blot Naade til at vække Liv i vide Kredse, blev heller ikke blot Stifter af Hovedstadens Indre Mission, men har ogsaa været Kirkesagens

Rudolf Frimodt.

Forløber. Han følte — som Sognepræst for et Sogn, der omspændte baade Nørre- og Østerbro — den knugende Byrde ved Hovedstadens da begyndende stærke Vækst; han forstod Menighedens Ansvar derunder og fik i sin korte Levetid sit eget Sogn delt to Gange og to nye Sogne­ kirker opført ved sin Menigheds Hjælp (St. Stefans 1874 og St. Jakobs 1878). Fra hans Kreds stammer ogsaa det lille Skrift »Om Præster og Kirker i København« (Gads Forlag 1873) af A. D.1), som med et mærkeligt Klarsyn saa længe 1) U n d er dette P se u d o n ym sk ju ler sig, som det nu v id es, O berst- in d e T h. K e y p e r .