KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

109 han var altid rede til at sige, naar der ikke var meget i Kassen: jeg kan jo godt lægge ud. Og dog, dermed er ikke hans Betydning for Kirkesagen udtomt. Vi var jo ret forskellige i den lille oprindelige Kreds, men vi var altid klare over, at vi burde kun handle, naar vi var helt enige, vi gik udfra, at en Sagvar ikke moden, før vi alle stod samlede 0111 den. Og A d o l p h kunde slet ikke undværes i Kredsen. Han kunde altid give os det bibelske Synspunkt for en Situation eller en Opgave, han kunde altid stille Overvejelserne i Belysning af den personlige Kristendom, han var Kredsens uendelig fintmærkende Samvittighed. Han, denne saa praktiske og kloge Mand,» betænkte sig aldrig paa helt at se bort fra alle Klogskabens Overvejelser, naar blot Sagen var fuld­ stændig klar for hans ømme Samvittigheds Domstol og i Lyset fra Guds Ord og Aand. Derfor holdt han ofte igen, naar andre iblandt os blev ivrige under den Modstand, som Kirkesagen fandt i Be­ gyndelsen. Alene hans Nærværelse tvang os til alvorligt at prøve, om vor Iver var af kødelig og selvisk Art, eller den stammede fra renere Kilder. Jeg var den yngste af Kredsen og maaske den utaalmodigste; A d o l p h s Person­ lighed havde for mig en ligefrem opdragende Betydning, uden at han anede eller tilsigtede det. Og A d o l p h s Til­ slutning til en Sag var for os alle en Betryggelse for, at den kunde taale Guds Lys; thi han bar alt frem i dette Lys i stadig og inderlig Bøn. Hans Betydning for Kirkesagen udmaales ikke ved det Arbejde, som blev synlig i en større Kreds. Han traadte kun nødigt og sjældent frem som dens Fortaler i For­ samlingen; alle kendte jo hans trofaste Arbejde i den dag­ lige Administration; men kun den snævreste Kreds forstod, hvor uundværlig han var, og hvilken Kraft han var i det aandelige Arbejde for Herrens Sag. A d o l p h var egentlig altid Frikirkemand, hvad andre