KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

108 Guds Naade i Kristus; Syndernes Forladelse ved Jesu Blod var hans daglige Kraftens Kilde. Og det var ogsaa kun denne Kraft, der bar ham gennem de svære Tider. Yi, som færdedes med ham , erindrer levende denne Periode med de overspændte Nerver, og senere i sit Liv saa han tilbage paa denne Tid med dyb Taknemlighed over, at han langsomt, men sikkert blev udfriet af den, men samtidig fremhævede han idelig paa Tomandshaand, hvorledes han havde lært meget om Sammenhængen mellem det fysiske og det aandelige og derved havde vundet E r­ faringer, der kom ham til Gode, naar han færdedes mellem de mange syge og svage paa Salem. Det var en Guds Styrelse, at vi, da det gjaldt om at føre Kirkesagstankerne ud i Livet, kom i Forbindelse med A d o l p h . Det var Grosserer T h o r v a l d P l u m , der gjorde W e s t e r g a a r d opmærksom paa A d o l p h , og Gud førte det saaledes, at han straks var rede. Hvorledes det skete, ved jeg ikke. Det var en Erobring af første Rang, som Kirke­ sagen da gjorde, og A d o l p h fandt der sit Livs Hoved­ opgave, som han gav sig hen til med en enestaaende Offer­ villighed og Glæde. Han blev Kirkesagens Kasserer og Forretningsfører og medbragte til denne Opgave hele sin trænede Forretnings­ dygtighed og store Akkuratesse og Samvittighedsfuldhed; han gav sin Tid og Arbejdskraft ubegrænset; da Arbejdet snart voksede glædeligt, lønnede han al sin egen Lomme den fornødne Assistance. Altid var han rede til at staa i Forskud af sin egen Kasse, og det kneb tit for os andre at faa at vide i hvilket Omfang. Hans overlegne Dis­ positioner gav et mærkværdig godt Forslag i Midlerne. Hans Glæde var det altid at overraske os med at samle Midler sammen i særlige Fond, der ofte hjalp os i en snæver Vending. Og han gav af sit eget langt mere, end nogen af os vidste. Vi maatte ligefrem passe godt paa, at vi ikke traf Beslutninger paa Basis af A d o l p h s Pengepung;