KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

91 Adresse til Kirkeministeriet om at faa en Kommission nedsat. Man ønskede, at Sognene skulde være paa højst 10,000 Mennesker og med 2 Præster ved hver Kirke. Denne Adresse hlev til under en haard Dehat, adskillige Præster var imod det anførte Krav, men R ø r d am stod fast ved Programmet, som en trofast Støtte for Lægmændene. Og da senere Kommissionen hlev nedsat, og han som en Selv­ følge fik Sæde deri, hørte han med i det lille Mindretal, der ikke vilde fravige dette Krav. Senere, da han var hleven Biskop, fik R ø r d am den Op­ gave at iværksætte Lægmandsudvalgets Overgang til Kirke- fondet. Derunder hørte ogsaa Indførelsen af Bededags­ kollekten. Ideen hertil skyldtes afdøde Provst O t t o B e r ­ t e l s e n i Helsingør (født 1844, død 1902), der selv var en af de Præster, den danske Folkekirke kunde være stolt af. R ø r d am gik med Iver ind paa Tanken, og det ny­ dannede Kirkefond, hvori han som Sjællands Biskop var født Formand, fik Bededagskollekten overdraget. R ø r d am fulgte Kirkefondets Forretningsudvalgs Forhand­ linger med stor Iver, navnlig i de første Aar, medens hans Embedsforretninger, hvortil jo ogsaa en Tid lang kom Ledelsen af det kirkelige Udvalg, endnu ikke havde lagt saa overvældende Beslag paa hans Kræfter. Han op­ levede adskillige Vanskeligheder, megen Spænding og mange Misforstaaelser, og hæftige Angreb overfor Kirke­ sagen. Men intet af alt dette kunde svække hans Kærlig­ hed til Sagen. Han stod urokkelig som Kirkesagens varme Forsvarer. I mangt og meget havde han maaske et andet Syn end de Mænd, han kom til at arbejde med; han hørte jo selv til en ældre Slægt, meget i de nye Arbejds- maader var maaske uvant for ham ; men han havde Hjer­ tets Forstaaelse af det altsammen, han spurgte først og fremmest om det centrale. Med større og større Tillid følte han sig knyttet til Kirkefondets første Sekretær, F r ii s H a n s e n , der stadig bragte ham Bud om Arbejdet.