KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

90 Prædikestol, baade i Helligaandskirken og senere i Hol­ mens Kirke. En af hans stadige Tilhørere mente at have gjort den Iagttagelse, at der var mange Studenter, ikke mindst Jurister, der søgte derhen, hans redelige stilfærdige Forkyndelse var netop noget, de trængte til. Han var ikke fra Naturens Haand udrustet med ydre Veltalenhed, og det faldt ham ikke ind at lægge nogen Vægt derpaa. Alligevel vilde jeg kalde ham veltalende i Ordets hedste Betydning. Man lyttede til ham paa Grund af hans store Ærlighed og Vederhæftighed. Hvad han liavde paa Hjærte, kunde trænge sig uregel­ mæssig frem, maaske endogsaa stødvis og hakkende, men altid med en ejendommelig Troværdighed og Varme, altid vidnede hans Ord om en dyb Livserfaring og en fast en­ foldig Tro. Denne Mand, der kunde tale saa jævnt og ligefrem, var tillige en særdeles lærd Mand. Ogsaa hans Interesser gik vidt omkring ligesom Biskop F o g s ; han havde en sjælden Rigdom af Viden, som han altid var villig til at uddele af. Først og sidst skal han i denne Henseende mindes for det store Arbejde, han nedlagde i sin Oversættelse af det nye Testamente, med de mange oplysende Noter og de ypperlige Indledninger, en rig Skat, som mangfoldige indenfor den danske Menighed har været ham taknem­ lig for. Han var selvskreven som Ordfører, naar det gjaldt at samle de forskellige »Retninger« indenfor Menigheden til indbyrdes Forhandling. Ikke mindst ved de store Be- thesdamøder, hvoraf det første blev holdt i 1886. Længe før han blev Biskop, kom han i nærmere Berø­ ring med Kirkesagen. Efter lange forberedende Fo rhand ­ linger var en Lægmandskreds i Efteraaret 1889 kommen til Klarhed over, at man burde samles med Københavns Præster for at drøfte Kirkesagen med dem. Frugten af de to Møder, der blev holdt i den Anledning, var en