KøbenhavnsHistorieOgTopografi_III

216 B y e n s v e r d s l i g e I n d d e l i n g i M i d d e l a l d e r e n

tensdagstider, naar Skatten var indkrævet og leveret Kæmneren, og dernæst ved St. Valborgs Dag, naar Almuen havde haft sin Flyttedag.12) Det var Rodemestrenes Hovedopgave, hver inden for sit Rodemaal, at være Kæmneren behjælpelig med at paaligne og indkræve Skatten hos Borgerne og Kongens Tjenere og holde Mandtal, baade til Skat og over det vaabenføre Mandskab. De ledede Byens Arbejde, førte Tilsyn med Fremmede, Fattige og Løsgængere. I Tilfælde af Brand skulde de, naar Klokken klemtede, møde med Byens Spande, Stiger og Fyrhager, af hvilke der var to af hver Slags i Rode- maalet, og samtidig skulde de sørge for, at der blev udhængt Lygter paa Gade­ hjørnerne, for at ikke løst Folk i Mørke skulde tage de Brandlidtes Gods. For at forebygge Brand skulde de føre Tilsyn med ulovlige Fyrsteder, med Brønde, hvis Ejere skulde have særlige Tegn paa deres Døre, og med de hele eller halve Tønder med Vand, som skulde udsættes, hvor Brønde manglede. De egentlige Brandfolk var Tømmermænd, Murmestre, Fiskere og Baadsmænd, samt Vogn- mændene, som kørte Vand. I fuld Udstrækning er disse Bestemmelser først ud­ formede i 1549, men sikkert i Hovedsagen ogsaa gyldige i Middelalderen.13) Rodemestrene skulde udrette saavel Kongens som Byens Ærinder og holde hemmeligt, hvad der var paalagt dem at hemmeligholde. Rodemestrene mødte ofte paa Tinge ved Skøders Læsning eller Besegling eller ved Kæmnerens Regnskabsaflæggelse, og de deltog i Forhandlingerne om Byens Jorder.14) Ved repræsentative Møder var Rodemestrenes Oldermand den for­ nemste blandt Lavenes Oldermænd.15) De ledede de Rodemaalsstævner, som kunde indkaldes om vigtige Sager.16)

12) K .D . I I I N r. 123. 13) K .D . II N r. 336.

i*) K .D . I N r. 192. 273. 317. K .D . I I I N r. 31. is) K .D . I N r. 368. 402. 410. K .D . IV N r. 911. 16) K .D . IV N r. 431.