KøbenhavnsHistorieOgTopografi_III
B y e n s v e r d s l i g e I n d d e l i n g i M i d d e l a l d e r e n 215 Kødmanger Rodemaal. Nordgrænsen var Graabrødre Klosters Sydgrænse fra Købmagergade til Klosterstræde. Vestgrænsen løb gennem Klosterstræde og bag om Grundene paa Hyskenstrædes Vestside. Sydgrænsen løb bag Grundene paa Læderstrædes Nordside indtil Matr. Nr. 56— 57/1689 Str. Kv., og Østgrænsen fulgte Vestgrænsen af Matr. Nr. 56. 57/1689 Str. Kv. til Amager Torv, bøjede mod Øst og fulgte Vestgrænsen af Matr. Nr. 8/1689 Fr. Kv. til Store Hellig- geiststræde, gik videre mod Øst til Købmagergade og mod Nord til Nordost- hjørnet af Matr. Nr. 10 1/1689 Fr. Kv. Denne Rodemaalsinddeling blev i Hovedsagen bibeholdt indtil omkring 16 3 3 ,7) da den afløstes af den siden gældende Kvarterinddeling, i hvilken Rode- maalene omlagdes, saa at de fik de Grænser, som bevaredes til Nutiden. Selve Navnet Rodemaal var dog allerede fra 15 8 1 ombyttet med Benævnelsen Kvarter, men Rodemesternavnet forblev i Brug ogsaa under Kvarterordningen. Rodemaalenes Grænser var ikke saa faste som Kvarterernes efter 16 33, men undergik i Tidens Løb mindre Ændringer, maaske for at egalisere deres Indbyg gertal. Eksempelvis kan anføres, at Raadhusboderne paa Nytorv og Grundene paa Torvets Østside henlægges i 1 5 10 8) og senere fra Snarens til Vestre Rode maal ; Grundene paa Nørregades Vestside mellem Gammel Torv og Studiestræde er i 1588 overført til Klædebo Rodemaal, og samtidig er Grundene paa Køb- magergades Vestside henlagt fra Strand til Frimands Rodemaal.9) Gaderne nord for Landemærket og øst for St. Gertrudsstræde hører i 1620 til Øster Kvarter.10) Rodemestrene var Mellemled mellem Bystyret, særlig mellem den Raadmand, som var Kæmner, og Rodemaalets Borgere. De valgtes blandt Byens ansete Mænd, ofte for 2 Aar, men kunde mod en Afgift fritages for Bestillingen; efter endt Hverv valgtes de ofte til Raadmænd. De til enhver T id fungerende Rode mestre dannede et Lav. Skraaen for dette kendes først fra 1606, men denne be varede utvivlsomt den største Del af de ældre Vedtægter.11) Lavet valgte en Oldermand, som havde en Stolsbroder til Hjælp. Oprindelig aflagde hver i Lavet indtrædende Rodemester Ed til Oldermanden, men den blev i 1606 erstattet med en Haandfæstning i Forbindelse med den almindelige Troskabsed til Kon gen. Den indtrædende betalte 3 Daler i Indgangspenge, 1 Daler til Skriveren og 1 Daler til de fattiges Bøsse; begik han siden Forseelser i sin Gerning eller i Lavet, maatte han udrede Brødepenge til Lavets Bøsse, som blev brugt til de Fattiges og til Lavets Gavn. Lavet afholdt aarlig to Adelstævner, først ved Mor 7) K .D . I N r. 425. Pk. 142 U niv. A. fra 1632. jfr. K .D . V I Nr. 217, 19. Decbr. 1633. 8) K .D . I N r. 197. 9) M onsterruller 1583— 1639 R.A.
10) K .D . II N r. 714. “ ) K .D . II Nr. 650.
Made with FlippingBook