KøbenhavnsHistorieOgTopografi_III

H a v n e n

111 Den vestligste p a a M atr. Nr. 132 B/1689 0 . Kv. ha r muligvis været Landings­ bro for V ingaarden og blev 7. Juli 1526 solgt til den senere Borgmester Povl Hanssøn. Den østlige laa pa a den Grund, som samme Dag blev tilskødet Borg­ mester Niels S temp .12) Vanddybden ved de to Broer har ikke oversteget 0,80 m. og h a r altsaa været saa ringe, at kun Baade og smaa Pramme har kunnet lægge til ved dem. Anlæget af M øllegrav en og af Vandmøllen ved Stranden omkring Aar 1400 var en for H avnen meget skæbnesvanger Sag, idet Mølleslusen ofte blev pakket med Fyld, som ved dens Aabning blev skyllet ud i Havnen nær ved Ladbroen. Dette var saa meget desto uheldigere, som Skibenes Dybgaaende stadig steg i Aarenes Løb og snart voksede saa stærkt, at Uddybningsarbejder blev nød­ vendige. Allerede i Christoffer af Bayerns Stadsret af 1443 forbydes det under Straf af 3 Mk. til Kongen og 3 Mk. til Staden at kaste Ballast og anden „ Urensel“ i Havnen indenfor Bommen og vester paa til Stenbroen. Christiern I gentager 29. Ja n u a r 1454 dette Forbud efter Anmodning af Borgmestre, Raadmænd og Borgere. H an paalægger 18. Maj 1461 Borgerne at sætte Bolværk for deres Grunde og Gaarde ved S tranden under Straf af Grundens Fortabelse til Kronen, sikkert for at forhindre ulovlig Opfyldning i Havnen, og befaler, at alle Skibe, undtagen de kongelige og frie Mænds, som har overvintret i Havnen, skal tage deres Del af A rbejdet.13) Disse uheldige Forhold i Havnen gik i Svang langt ud over Middelalderen. Christian I V ’ s Brev af 3. Oktober 1597, i hvilket han overdrog Vandmøllen til Borgmestre og R aad , viser klart, hvilke Ulemper den voldte. Aarsagen til Over­ dragelsen var nemlig en Klage fra Raadet over, at Mølleren var modvillig imod dem, idet han undertiden stemmede Vandet saa højt op, at det gik over Dæm­ ningen og rev store Huller i den, og undertiden, som han sædvanlig gjorde, dæmmede for Slusen og Stigborene med Møg og lod det hele løbe i Havnen, hvorved Havnen og den ganske By og Menighed tog stor Skade, og for slig Modvilligheds Skyld m aatte de hvert tredie eller hvert fjerde Aar lade Havnen rense paa Byens store Bekostning.14) Hvorledes Havnens Styre iøvrigt blev udført i Middelalderen, vides ikke, og der er heller ikke bevaret Optegnelser om dens aarlige Trafik, som sikkert har væ ret betydelig i Sildehandelens Stortid i det 13.— 14. Aarhundrede.

12) K.D . II Nr. 233. Nr. 234. K.D . I Nr. 241. 13) K.D . I Nr. 127. Nr. 137. Nr. 15 1. Nr. 152. 14) K.D . II Nr. 586.