KøbenhavnsHistorieOgTopografi_III

110 H a v n e n En Vejer eller Pundere blev indsat i Byen efter Biskop Ingvar Hiorts Brev af 3. M aj 1281, og efter Stadsretten af 1294 § 80 m aa m an ogsaa gaa ud fra, at han forefindes. Vi kan deraf slutte, at den Wernerus Pundere, som i 1377 boede paa den senere Skolegrund lige overfor det ældste R aadhus, h ar haft Vejerhus i sin Gaard, og at dette er bleven flyttet til den opfyldte G rund ved S tranden øst for Naboløs, da Biskoppen efter 1416 lod Skolen flytte til Wer- nerus Punderes tidligere G rund. I Resten af M iddelalderen blev Vejerhuset liggende her, og Strædet Naboløs—Hyskenstræde hed 20. M arts 1519 det Stræde, som løber fra Fisketorvet og neder til Vejerhuset.7) Sønden for Vejer­ huset byggede m an pa a en yderligere Opfyldning i S tranden Sisehuset, hvor Afgiften af V in og 01 blev opkrævet i Overensstemmelse med Christiern P Forordninger af 30. September 1475 og 27. August 1477. Dette Sisehus blev dog 23. Februar 1523 af Byen tilskødet Anders Loduigssøn, for at den kunde betale sine Udgifter til Befæstningen.8) Højbro var allerede fra Absalonsborgens Opførelse en Bro over Havnen, nævnt tidligst 26. Jun i 1342 som Blithebro og 30. November 1359 som Magna pons, Storbroen. Navnet Højbro, som forekommer første Gang 12. December 1433, tyder paa, at den ha r været hævet saa højt, at Baade med nedlagt Mast kunde passere under den. Men Christoffer af Bayerns Stadsret nævner den som Vindebroen .9) Samme Stadsret giver den ejendommelige Bestemmelse, at „hvilken Mand, som sit Skib lader gennem Vindebroen, og hun falder neder for hans Forsøm­ melses Skyld og fanger Skade deraf, eller og om nogen M ands Skib støder hende til Skade, da skal de bøde Broen igen og give Kongen 3 Mk. og Staden 3 Mk. i Bøde.“ Og Christiern I forbyder 29. Ja n u a r 1454 enhver at fortøje sit Skib ved Broen eller ved Bropælene, men Fortøjningen skal ske ved en Pæle­ række med overliggende Hamm er, som Borgmestre og R a ad skal lade slaa langs Broen. E t solidt Bygværk synes Datidens Hø jb ro ikke at have væ ret.10) Øst for Højbro, mellem de to Færgestræder laa Færgebroen, som tidligst omtales 26. Februar 1390. F ra den udgik Færgefarten til Revshalen og Amager. Senere, 20. Jan u a r 1518 kaldes Broen Myndrickebro, fordi Møndrikkerne, som v ar de P rammænd, der besørgede Losningen af Skibene paa Rheden, ogsaa havde deres Fartøjer her.11) I Dybet mod nordøst kendes, som om talt under V ingaarden, to Anlægsbroer. C K.D. I Nr.75. K.D. II Nr.220. 8 ) K.D. I Nr. 16 1. Nr. 163. Nr. 217. 9) K.D. I Nr. 122. Nr. 127.

i°) K.D.I Nr. 127§ 45. K.D. I Nr. 137. n ) Rep. Nr. 3736. K.D. I Nr. 192 p. 269.