KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

268

G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n

syge Skotter, ligesom ogsaa Bøderne, der indkom i Skotternes Gæsteherberg, skulde tilfalde Hospitalet.71) Da Københavns Borgerskab efter Byens Overgivelse i 1524 ønskede at er­ hverve det ødelagte Serreslevs Jord, var det gennem Oldermændene for samtlige Byens Lav, at det 17 . Februar 1525 opfordrede Borgmestre og R aad til at hen­ vende sig til Kongen og til Roskilde Biskop om denne Sag. Derved faar man oplyst, at Byen den Gang havde følgende 14 L a v : Købmands Lavet, Kræmmer Lavet, Brygger Lavet, Guldsmede Lavet, Bager Lavet, Smede Lavet, Skomager Lavet, Skræder Lavet, Remsnider og Pungmager Lavet, Kødmanger Lavet, Bard- skær Lavet, Buntmager og Skinder Lavet, Vognmands Lavet og Drager Lavet. Denne Rækkefølge er ikke tilfældig, idet den med faa Undtagelser følges uforandret ned i Tiden, og den er saa at sige en Lavenes Rangforordning, vistnok fremkaldt med Hensyntagen dels til Lavets sociale Anseelse, dels til dets Æ lde.72) Sammenholder man dette dels med Erik af Pommerns Forordning af 1422 , dels med de i det foregaaende omtalte Skraaer, vil det ses, at Kongen opgiver, at Borgere og de, som ikke har Embede, d. v. s. Haandværk, skal bjærge sig med Købmandskab og Brygning. Brygningen er altsaa siden da bleven forbeholdt et særligt Lav. Købmands Lavets Oldermænd i 1525 , Herman Rølingh og Hans van Ryen, nævnes ogsaa som Oldermænd i Tyske Kompagni, og Kræmmer Lavet er formodentlig identisk med Hellig Legems Gilde. Købmands Lavet kaldes i en senere Skraa for K lædebo eller Vantsnider Lavet, og det siges, at det stedse har været det højeste af Lavene i Byen og adskilt fra Kræmmer Lavet.73) Det i 1525 sidst anførte Lav, Drager Lavet, har ikke efterladt sig nogen mid­ delalderlig Skraa. Det omfattede siden Kærredragere og Stangdragere, som los­ sede Skibe og flyttede Fade og Tønder og andre svære Vægte paa Kærre eller ved Bærestang. Det stod i social Henseende omtrent paa lige Fod med de saa- kaldte Pligtsfolk, ArbejdsmændeneJ 4) 4 . December 1526 ophævede Frederik I alle G ilder og L a v i Riget, fordi de ofte havde givet Anledning til stor Tvedragt og Ulydighed blandt Almuen, men alle i Byen skulde være i Gilde og Lav med Borgmestre og Raad . Enhver Embedsmand, d. v. s. Haandværker, som vilde flytte til en By, skulde give en rhinsk Gylden til Byen for at have Lov til at drive sit Haandværk, og han maatte ikke besværes med nogen Gildekost; dog skulde de øvrige Haandværkere i Byen undersøge, om han var god nok til sit Haandværk. Købmænd, men ingen Haand-

71) K.D. II Nr. 290. 72) K.D. I Nr. 233. 73) K.D. II Nr. 559. 74) K.D. II Nr. 688.