KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

G i l d e r o g L a v i M i d d e l a l d e r e n 267 5 . December forud var godkendt af Borgmestre, Raad og Byfoged paa Køben­ havns Raadhus, St. Andreas Apostel til Lov, Hæder og Ære, paa det, at St. Andreæ Gilde ej skulde nederlægges.08) Brødrene skulde i Følge Skraaen være Borgere i Byen. Vilde nogen være fuld Høvedsmand for en Bygning, altsaa Mester, da skulde Oldermand og Stols­ brødre følge ham ind paa Raadhuset for Borgmestre og R aad og bevise hans Duelighed med deres Ed. Han skulde siden sværge at ville overholde Skraaen, give 1 Td. 01 til Lavet og 1 Mk. Vox til St. Andreæ Gilde. løvrigt fastsætter Skraaen Bestemmelser for Tømmermands Løn og Arbejde, for Adeldrik i Older- mands Hus og for Brødrenes Forhold indbyrdes og ved Brødres og Søstres Død. Tømmermændene kunde holde Stævne for sig selv. Alle St. Andreæ Gildebrødre behøvede altsaa ikke at være til Stede ved Lavets Møder. Tømmermændene var som alle Bygningshaandværkere længe frie Folk, som ingen Lavstvang var underkastede, og Tømmermandslavet, der dannedes ret sent, var det første Bygningshaandværkerlav i Byen. Snedkere og Murere synes over­ hovedet ikke at have underkastet sig Lavstvang i København i Middelalderen; den ældste Snedkerskraa er fra 1554 og den ældste Murerskraa fra 1623 . Det er øjensynligt, at Tømrerne ikke var de eneste Brødre i St. Andreæ Gilde, som maa opfattes som et religiøst Broderskab. Det ligger da nær at antage, at de andre Brødre var de øvrige Bygningshaandværkere. Som selskabeligt Gilde er St. Andreæ Gilde vistnok holdt i Live, lige til Tømmermændene fik deres næste Lavsskraa 12 . Oktober 1575 , thi i denne blev det fastsat, at Tømmermænd fremtidig skulde være et Lav for sig selv.69) Et religiøst Broderskab, St. Antonigildet, omtales i Præsten Peder Pederssøn Toliers Testamente af 22 . April 1521 , hvori han betænker dette Gilde med 1 Dug, 1 Tinstob og 1 Haandklæde.70) Det er uvist, om Gildet havde St. Antoni Alter i Vor Frue Kirke eller Altret af samme Navn i St. Nicolaj Kirke som sit Alter, eller om det ikke snarere stod i Tilknytning til Antoniiklostret i Præstø. Dette sidste ejede nogle Grunde i København, bl. a. Matr. Nr. 252 C— 254/1689 Kbm . K v. i det Stræde, som har bevaret Klostrets Navn til vore Dage. Endnu et lille religiøst Gilde eller Broderskab eksisterede i København ved Middelalderens Slutning, nemlig St. Niniani Gilde, der var stiftet af nogle ind­ vandrede Skotter, fornemmelig Vævere, med et Alter i Vor Frue Kirke, viet St. Ninianus, Glasgows Skytshelgen. Skraa og Stiftelsestid er ubekendt, men det maa skrive sig fra Christiern I F s eller Frederik F s Dage. I 1539 blev Gildets Ejendom overgivet til Helligaandshus, som derefter altid skulde have to Senge beredte til 68) Nyrop. Gilde- og Lavsskraaer II Nr. 81.

69) K.D. II Nr. 432. ™) K.D. IV Nr. 375.