KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4 235 Stadsretten af 1294 undergik ikke mange Ændringer i Løbet af Bispetiden. En Redaktion af den fra Tiden før 1377 viser kun ganske faa Afvigelser fra den oprindelige Tekst. Men uden om Loven gennemførtes dog to Nydannelser, der var af virkelig Betydning for Bystyret, idet de begge bidrog til at flytte dets Tyngdepunkt mere og mere over paa Borgerskabets Side. Den første Ændring var Indførelsen af Borgmesterværdigheden, idet de to fornemste Raadmandsstillinger fik Titlen Borgmester. I København nævnes en Borgmester første Gang i et Dokument fra 1 . Maj 1350 ; hans Navn er Gerardus Fræthesz(ø n ).48) Omtrent samtidig fremtræder Borgmestre nu i andre danske Købstæder, saaledes at man maa antage, at 1350 ligger nær ved Tidspunktet for denne Stillings Oprettelse i København. 4 . Marts 1368 49) træffer vi næste Gang københavnske Borgmestre nævnt. Denne Gang nævnes to, hvilket er det normale Tal i det københavnske Bystyre. Ligesom Raadmændene er ogsaa Borgmestrene indført efter tyske Forbilleder. De valgtes sædvanlig mellem de fungerende Raadmænd, men det synes, at Bor­ gerskabet i alt Fald har haft nogen Indflydelse paa Valget, sandsynligvis en Vetoret overfor de af Raadet indstillede. Sluttelig stadfæstedes Valget af Biskop­ pen, som derefter indsatte Borgmesteren i Embedet. Borgmestrene var Raadets Formænd og fik derigennem en betydelig Magt og Indflydelse i Bystyret. Raadmændene dannede, i alt Fald i den sidste Del af Bispetiden, sikkert et sluttet Gilde, hvis Skraa ikke kendes. Oldermandshvervet gik vel oprindelig paa Omgang mellem de ældste Raadmænd ; efter Borgmesterværdighedens Indførelse var vel en af Borgmestrene Oldermand. De to yngste Raadmænd var Kæmnere og deltog sammen med Fjerdingsmænd eller Rodemestre i Skatteligningen og Skatteopkrævningen, samt i det hele taget i Byens Regnskabsvæsen. Raadmændene oppebar ikke fast Løn, men Stillingen medførte i Tidens Løb stedse stigende Rettigheder og Redsler. Blandt disse er Vejerpengene og Salt- og Maltpengene af Vejerhuset vistnok de ældste, idet de skriver sig fra Vejerhusets Oprettelse i 1281 .30) Ogsaa Oppebæring af Borgerpenge, af Skødepenge og af Tiendepenge for arvingsløst Gods, af Vinterlav for fremmede Skibe, som over­ vintrede, af Skudepenge for Skibe, som gik gennem Højbro, samt af hver Hest, som blev ind- eller udskibet, hører vist til Raadmændenes ældste Afgifter. For Fogedembedet indtraadte en Ændring, som ogsaa bidrog til at fremme Borgernes Magt i Bystyret. Efter Stadsretten havde Borgfogeden eller, som han senere jævnlig kaldtes, Borghøvedsmanden (capitaneus castn), Ret til at møde ved Stedfortræder paa Tinge og i Raadstuen, og da han selv ofte var af Adel, 48) Rep. Nr. 2251. 49) Hofmans Fundatser X p. 191. so) K.D. I Nr. 27.