KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

234

S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4 og i de saa sparsomt bevarede Dokumenter. Markedet maa være bleven afholdt paa det store Østertorv, som strakte sig fra Vimmelskaftets Østende til Øster Port, men om Salgsforholdene paa dette vides ikke andet, end at Torvet senere ogsaa kaldtes Fisketorvet, 46) ligesom Nissegangen, en af de Gyder, som fra Stran­ den førte til Torvet, ogsaa kaldtes det lille FiskerstrædeN) Efter Aar 1400 er den brede østlige Del af Torvet fra Købmagergade til Øster Port bleven be­ bygget og kun Amager Torv bevaret. Man kan heraf slutte, at fra dette Tids­ punkt har Markedet tabt sin Betydning og er efterhaanden bortfaldet. Foged og Raadmænd havde Ansvaret for Opretholdelsen af Fred og Orden i Staden, og til Hjælp havde de Biskoppens væbnede Husfolk, som om Dagen bevogtede Stadens Porte, og om Natten var Vægtere i Gaderne. De betjente og­ saa Byens Klokke, som efter Brugen ogsaa kaldtes Vagt- eller Brandklokken, og som stod paa Klokkehøjen vest for Nørre Port. Portvagterne skulde under Straf være til Stede, naar Klokken ringede om Morgenen og indtil Aftenringningen, da Vægterne mødte og forblev i Gaderne, til næste Morgenklokke lød. Ved Klokkeringningen aabnedes og lukkedes Stadens Porte og Havnens Bom. (§ 86). Vægterne skulde føre den, som strejfede om paa Gaderne om Natten, til hans Herberg, men havde han intet, og kunde han ikke stille Borgen, skulde han indsættes i Stadens Fængsel til næste Morgen. (§ 8 5 ). Det var under Straf forbudt at slaa en Vægter, men slog denne en Mand uden skellig Grund, blev han selv straffet. (§ 8 4 ). For at fremme Roen og Freden i Staden var det ikke tilladt andre end Biskop­ pens Folk, som vogtede Staden, at bære Vaaben indenfor Stadens Porte. Den Gæst, som kom udefra, skulde aflægge Vaabnene i sit Herberg, og hans Vært skulde sige til ham, at saaledes var Stadens Fov, men nægtede han det, maatte Værten, under Bødestraf til Biskoppen og Staden, ikke beholde ham i sit Hus. (§ 4 5 ). Skete der desuagtet Voldsforbrydelser og Drab i Staden, blev de straffet strengt. Alle de nærmest boende Borgere skulde ile til Hjælp ved Nat eller Dag og enten Klokken ringede eller ikke. (§ 17 ). Ganske særlig gjaldt dette, hvis nogen af Biskoppens Folk var stedt i Fare i eller ved Borgen; men dersom det var Borgere, som kom i Fare, skulde Biskoppens Folk ile til Hjælp, dog saaledes, at der altid forblev en Vagt tilbage i Borgen (§ 3 4 ). Ganske særlig strafskyldig er den Borger, som, naar Hjælp er paakaldt, undlader at komme Biskoppens Foged eller de af hans Folk, som vogter Staden, til Undsætning. (§ 3 8 ). Ingen maa afholde særlige Møder om offentlige Anliggender uden Fogedens og Raadmændenes Tilladelse. (§ 4 4 ). 4G) K.D. II Nr. 85. 47) K.D. Nr. 130.