KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k 1

281

af Højaltret, men det var dog først ved H a n s T a v s e n s Indgriben sent paa Dagen, at det lykkedes at faa Optøjerne standsede. Poul Heliessøn har i bitre Ord givet Beretningen om B illedstorm en . Efter denne Begivenhed befalede Kongen, at V o r F rue K ir k e skulde lukkes for al Gudstjeneste, og den henstod lukket i et Aars Tid. Efter Billedstormen maatte Ambrosius Bogbinder opgive sit Borgmester­ embede og sammen med de to Raadmænd, der deltog i Tumulten, trække sig ud af Raadet. Prædikanternes idelige Angreb paa det dovne Munkelevned lagde store Vanskeligheder i Vejen for M u n k e og N o n n e r i Byens Klostre. De kunde ikke opnaa de Indtægter, som de hidtil havde haft, og G r a a b rø d re n e kunde ikke efter deres Ordensregel vandre rundt i Hjemmene for at indsamle Almisser, „gaa i Termen“ , som de kaldte det, og de var endogsaa udsat for korporlig Overlast, naar de viste sig paa Gader og Stræder. K a rm e lite r k o lle g ie t havde allerede faaet sit Banesaar, da Ghristiern II fratog det St. J ø rgen s H o s p ita l, og Frederik I gjorde ikke denne Handling ugjort. Alle­ rede 17. Juni 1523, altsaa før København var kommen i hans Magt, udstedte han i Feltlejren foran Byen et Livsbrev til Hr. J e p H e je , der var Præst ved Roskilde Domkirke, paa St. Jørgens Gaard.110) Efter Overgivelsen blev han Kan­ nik ved Vor Frue Kirke og fik 20. August 1527 Brevet stadfæstet.111) Karmeliterkollegiets Virksomhed sygnede hen, efter at Poul Heliessøn havde maattet forlade Byen, og adskillige af de dygtigste af Munkene som Frants Vor- mordssøn blev aktive Reformatorer. Poul Heliessøn fandt, at „Brødrene efter- haanden forvandledes til Ulve“ .112) I 1530 afsluttede Prioren en Kontrakt med Borgmestre og Raad om Klostrets Overgivelse til Byen, og den stadfæstedes af Poul Heliessøn.113) Den traadte dog aldrig i Kraft, idet Kongen allerede 3. No­ vember 1529 havde overdraget Klostrets Gaard og Have til K n u d Pederssøn G y ld e n s tie r n e ,11*) og næste Aar, 17. Februar, da de sidste Munke havde forladt Klostret, fik han et nyt og endeligt Ejendomsbrev.113) St. C lare N o n n e k lo ste r blev næppe nogensinde fremtrædende i Byens daglige Liv. Efter sine Ordensregler var det afhængigt af de indsamlede Almisser, og disse begyndte allerede tidligt at svigte. I Maj 1527 henvendte Broder Anders, som var Skriftefader for Søsterklostret, og som var paa Ordensrejse i Belgien, sig til Christiern II og bad ham om at udvirke, at Indholdet af et Skrin, som

n ° ) k .D . IV Nr. 381 . n i ) K .D . IV N r. 402 . ]i 2) S.R.D . II p. 568 . 113) Engelstoft. Paulus Heliæ p. 446 . ’i “) K .D . I Nr. 252 . 115) Danske Saml. II 2 p. 183 .