KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

2 80 K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I O r d , ligesom P ræ d ik a n te rn e p r æ d ik e d e , og være det gamle Hykleri og papistiske Regimente imod „inden Liv og Hals“ , og den som ikke vilde gøre dette, skulde man „skrive af og vise ham af til en anden T id “ . Men blev nogen hjemme fra Stævne, skulde der sendes Borgere til ham for at hente ham. Og naar dette var vedtaget, skulde 4 Mænd af hvert Rodemaal, ialt 32 Mænd, give Vedtagelsen til Kende for Borgmestre og Raad og tage samme Ed af dem, saafremt Bor­ gerne skulde være dem lydige. Straffen som Overtræderen skulde lide, lagdes i Borgmestre og Raads Hænder under Ansvar overfor de 32 Mænd. Først naar alt dette var i Orden skulde man tilskrive Biskoppen og kræve hans Svar. Den endnu bevarede Skrivelse bærer den Paategning, at Almuen vilde, at Borgmestre og Raad skulde aldeles rette sig efter den.108) 2. November tilskrev Raadet derefter Kongen, at Prædikanterne daglig talte imod de latinske Messer, Sjælemesser og Vigilier og sagde, at de var en ret aabenbar Gudsbespottelse og Christi hellige Blods og Døds Foragtelse. Almuen ophidsedes derved og laa dagligen Raadet paa Halsen, at det skulde afstille og aflægge saadan Afgudsdyrkelse. Derfor ønskede man, at Kongen vilde paavirke Biskoppen, saaledes at han foreløbig ophørte med Messer og Vigilier, indtil der blev gjort en endelig Reformats enten i Kejserdømmet eller her i Landet, paa det at man des tryggere kunde undgaa Tvedragt, Bulder og Oprør og faa des bedre Enighed og Samdrægtighed med Almuen, og for at Byen, hvis Krig kom paa, ikke skulde være delt i to Partier. Raadet frygtede, at det, dersom Mes­ serne vedblev, ikke kunde svare for Kannikernes og Præsternes Sikkerhed, thi der var mange „Companer“ i Staden, baade Baadsmænd, Fiskere og andre Embedssvende (Haandværkere) saavel som Borgere, „hvilke vi ikke kan regere i denne Handel, thi de er alle sammen Guds Ord medfældige og den papistiske Handel og Regimente imod“ . Dersom Biskoppen ikke vilde gaa ind paa dette Forslag, bad Raadet Kongen om, at Kongen vilde indsætte en ny Øvrighed i Byen, thi Raadet kunde ikke svare for Almuens Lydighed, saa længe samme „Hykleri“ var ved Magt.109) Der kom intet Svar paa dette Brev. Og nu brød den højt spændte Stemning sine Baand. 3. Juledag brød en stor Skare af Almuen ført af Borgmester A m b r o ­ sius B o g b in d e r, Raadmændene K o r t B e rm a n d , A n d e r s H a a g e n s s ø n G u l d sm e d og adskillige Borgere, blandt hvilke R a s m u s B a g e r og Tyskerne W ilh e lm R o n g e og H e rm a n R ø lin g . Hoben væltede og sønderslog Helgenbillederne, nedrev Kan- nikestolene i Højkoret, sønderrev de liturgiske Bøger og skreg og skraalede som vilde Dyr. Byfogden H a n s W in c k e kom til med Bysvendene og hindrede Ødelæggelsen 109) K nudsen. Joachim R øn nov p. 161 ffg. 108) K.D. IV Nr. 431.