KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

264 K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I For Københavns Vedkommende var Kongen allerede begyndt at lade Bor­ gerne tage fa t paa Fæstningsarbejdet, og dette Arbejde fremmedes, som der siden skal gøres nøjere Rede for, jævnt gennem de følgende Aar. 28. September 1524 overdrog Kongen Rosbæk Mølle, det senere Gammel Vartov, og tillig­ gende Have og Overdrev til Byen for 10 Aar, for at de skulde velvilligere og bedre befæste København, og han tillod dem at grave to Grøfter ved Peblinge­ dammen (d. v. s. Peblingedæmningen), og en ved S tranden samt at gøre en D am (d. v. s. Dæmning) over Rosbækken.34) Hensigten hermed var a t faa V andet opstemmet i Peblingesøen og derved ogsaa i Voldgraven, og det blev udført straks. T h i allerede 17. Februar 1525 gav Lavenes O ldermænd Borgmestre og R a ad Fuldm agt til at forhandle med Kongen og Roskilde Biskop om, at overdrage Staden Landsbyen Serreslev med tilliggende Mark, for at de bedre kunde befæste Byen. 17. Marts beder Roskilde Biskop og Kapitel Kongen om at overlade Byen sin P art af Serreslev med T il­ føjende, at i saa Fald vil de ogsaa sælge den Kirkens Part. 17. M arts og 29. Marts anbefaler forskellige Adelsmænd Kongen at lade Byen faa den kongelige Del. Og 9. Maj foreligger endelig Borgerskabets Ansøgning til Kongen om at faa den kongelige Del af Serreslev til Købs til Græsgang, fordi den bedste Part af Byens Overdrev er bleven ødelagt ved Opstemningen. For at stemme Kon­ gen gunstigere vedlagde Byen en Kopi af et Brev af 3. M aj fra Søren Norby i Landskrone om, at København skulde slutte sig til Christiern I I og Kopi af Byens Afslag af 5. M aj derpaa,35) hvori Byen siger, at den h ar ikke lovet Kong Christiern Troskab paa den M aade han formener, og Søren Norby „kan ikke formode sig andet af Byen, end som den ene Uven og aabenbare Fjende for­ mærker sig af den anden, som er Pil og Lod, som Uvenner og F jender plejer at dele med hverandre, efter vor yderste M agt og Formue, som I ha r forskyldt af stormægtigste hø jbaam e Fyrste Konning Frederik“ . Originalen til Søren Norbys Brev havde de givet til Slotshøvedsmanden H r. Mouritz Jepssøn Sparre.36) Overdragelsen af Serreslev kunde saa meget desto lettere ske, fordi Kongen havde lagt hele Københavns Omegn øde. En Optegnelse af Kong Frederiks Kansler, Claus Gjordssøn, oplyser, at Slottets Birk, hvortil Serreslev hørte, og Amager er „slet afbrændt, fordærvet og øde“, fraregnet 3 Landsbyer, rimeligvis de fjernest fra Byen liggende, nemlig Valby, Vigerslev og Solbjerg, som er „slet forarmede og haver in tet“ .37) 34) K .D . I N r. 231. 85) K .D . V I N r. 21. 22. 36) K .D . I N r. 233. 234. 235. 236. 37) N y D anske M ag. V I p. 292.