KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I 263 Norby saa h aard t fornødne Hjælp. Tvæ rdmod var det lykkedes Slotshøveds- manden i København, H r. M ouritz Jepssøn Sparre at faa udrustet den lille kongelige Flaade. Nogle af de m indre Skibe blev lagt som Blokade foran Lands­ krones Havn, og de to store Skibe Peyter van Høli og Leon laa tillige med en Bark i Revsgattet under Tile Giselers Befaling. Under disse Forhold bevægedes Søren Norby til Kapitulation og til at indgaa Forlig med Kong Frederik; 10. August aflagde han i København Troskabsed til Kongen.31) Af Søren Norbys H jæ lpere sad Otto Stigssøn og Hans Skovgaard en T id lang fængslede i Taarnet paa Københavns Slot, men de blev siden benaadede og frigivne. En umildere Skæbne ram te den skaanske Adelsmand Niels Brahe. H an havde stillet sig paa Bøndernes Side, da de vildt og blodtørstigt hærgede og brændte Adelens Gaarde, og hans Standsfæller nærede et bittert Nag til ham. H an rømte til Sverige, da Hr. Tyge Krabbe paa Kongens Vegne 17. August 1525 anklagede ham for det i København forsamlede Rigsraad. Raadet dømte ham for at have ført Avindskjold mod Riget og Kongen, hvorfor han havde sit Liv forbrudt, og hans Gods, rørligt som urørligt, tildømtes Kronen. I Maj 1526 begav Niels Brahe sig med Søren Norbys Hjælp til Mecklenburg, medens Kongen bortgav eller bortforlenede hans Gods, bl. a. til de skadelidte skaanske Adelsmænd. I 1528 begav den landflygtige M and sig to Gange til Skaane for at opsøge sin Hustru. Sidste Gang blev han paagrebet, sat i Fængsel, først paa Malmø Slot og siden i T aarn et i Københavns Slot. H an blev rettet med Sværdet paa Gammel Torv i Jun i 1529.32) Efter at det var lykkedes at slaa det af Søren Norby ledede Op rø r ned, fik Kongen endelig T rang til paany at vise sig i København, og han indkaldte en Herredag, som skulde træde sammen her i de sidste Dage af Juli 1525.33) Forhandlingerne drejede sig først om en Forøgelse af Rigets Forsvarsstyrke. Landsknægtene, som havde deltaget i den skaanske Krig, blev holdt under Vaa- ben og indkvarteredes i Købstæderne efter disses Størrelse.Søkøbstæderne, deri­ bland t København, fik Paalæg om at holde de Skibe, som de af Arildhavde Pligt at stille, udrustede med Skyts og Værge, rede til Orlogsbrug. Kongen bragte Spørgsmaalet om Landets Fæstninger paa Tale og krævede dem sat i bedre Stand. Baade Kongen og Rigsraadet nærede megen Mistro til Borgerskabet, og det besluttedes tilsidst, at kun København og M almø skulde bevares som Fæstninger, medens de øvrige Købstæders Volde skulde sløjfes. Dette var et stærkt Indgreb i Borgernes Rettigheder, thi hver By ejede sine Volde med tilhørende Skyts og Forsvarsmidler.

31) A llen. D e tre nord. R. H . V p. 58. 32) A llen. D e tre nord. R . H . V p. 69 ffg. 33) A llen. D e tre nord. R . H . V p. 216 ffg.