KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

151

M o d g a n g s t i d e r

til, ligesom de plagedes med anden Tynge. Efter en Belejring overgav Magnus Smek Helsingborg til Valdemar, og i Løbet af Aaret kom ogsaa det meste af Skaane og Sønderhalland i hans Magt. Paa denne Tid søgte Lübeck og de andre nordtyske Handelsbyer, Visby medregnet, til gensidig Understøttelse at slutte sig sammen i Forbundet, kaldet den tyske Hanse. Det var under Krigen i Skaane magtpaaliggende for Kong Valdemar at vinde Støtte eller i alt Fald Velvillie hos denne nye Magtfaktor, og han indbød derfor i Juni 1360 Raa - mænd fra Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswalde til et Møde i København. Forhandlingerne blev ført i Graabrødre Klosters Stue i Tiden fra 7 . til 17 . Juli. Kongen drøftede med dem Spørgsmaalet om en fælles Mønt for Riget og om Udvidelser af Stædernes Privilegier, hvilket disse var tilbøjelige til at betale med 1000— 1200 Mark lybsk. Om Forholdet til Sverige vilde de dog ikke tage et bestemt Standpunkt, men Kongen derimod gav dem 17 . Juli Svar paa deres Forslag og Artikler. 19 . Juli sejlede Kongen til Helsingør og paa hans Opfordring ledsagede Raadmændene ham. Han stillede dem i Udsigt, at det nye Frihedsbrev skulde blive udstedt 29 . Ju li; dette skete dog ikke paa Grund af Forholdenes Udvikling.35) Næste Aar angreb Valdemar Visby paa Gotland, men selv om Øen var svensk, var Visby en Hansestad, og Følgen af Valdemars Sejr var, at han ikke alene Svenskerne, men ogsaa Hanseforbundet som Fjende. Det svenske Rigsraad støttede Kong Eriks Krav om, at Magnus Smek for stedse skulde opgive Tanken om Kong Haakons Ægteskab med Margrete, og nu blev paa Raadets Foranledning 29 . Juni 1361 en ny Trolovelse indgaaet med Grev Gerts Datter Elisabet. I Slutningen af Juli 1362 blev Elisabet paa Pløns Slot viet til en Repræsen­ tant for Kong Haakon, og 17 . December indskibede hun sig i Travemünde paa Rejsen til Sverige. Men Skibet strandede paa dansk Omraade, rimeligvis paa Bornholm og Ærkebiskop Niels Jonssøn, der som Valdemar Atterdags Kapellan havde overværet Kong Haakons Trolovelse med Margrete i 1359 , følte sig for­ pligtet til at hindre det nye Ægteskab af kanoniske Grunde, fordi Ægtefolkene var for nær beslægtede, og til at underrette Kong Valdemar om, at han havde tilbageholdt Grevinde Elisabet paa en af sine Borge, rimeligvis paa Hammers­ hus. Desuden var Kong Haakon mindre gunstigt stemt for det nye Ægteskab, og det lykkedes derfor Valdemar at faa saavel ham som hans Forældre Kong Magnus og Dronning Bianca til at vende tilbage til den første Plan. 9 . April i 1363 blev Kong Haakon og den tiaarige Dronning Margrete viede i København ,36) muligvis i Borgkapellet, som Kong Valdemar et Aarstid forinden 35) Ellen Jørgensen. V aldem ar A tterdag p. 62 ffg. 36 ) Ellen Jørgensen. Valdem ar Atterdag. Sjæll. Krønike p. 57 .