KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

150 M o d g a n g s t i d e r bevarede fra det 14 . Aarhundrede, men man kan sikkert tegne dens Billede og Betydning i nær Overensstemmelse med Wismars og Rostocks. Vi kan vel tænke os, at de Fløjtespillere, fistulatores, som kort efter 1377 fik Bolig i Biskop­ pens Boder i Petrus Judæ Gaard i St. Nicolai Sogn bl. a. spillede til Sommer­ dansen paa Rosengaarden.33) Pant efter Pant og Borg efter Borg samlede Kong Valdemar nu i Aarenes Løb med List, med Magt det splittede Rige sammen, men Folket led under Krigens Hærgen og Skatternes Tynge. Til al den øvrige Elendighed kom da i 1348 Byldepesten, som rasede over Landet indtil 1350 . Ingen Købstad og intet Sogn gik fri; enkelte Egne affolkedes helt, og Rigets Folketal formindskedes med mange Titusinder. Utvivlsomt har ogsaa København maattet bøde i de Aar, da den sorte Død gik over Landet. V i kan ikke følge Sygdommen i Enkelt­ heder; det ser ud til, at den har medført en Forbedring af Spedalskhedshospi­ talerne, som tidligere var viede til forskellige Helgener, det københavnske til St. Olaf, men som fra denne Tid næsten overalt, ogsaa i København, frem­ træder som St. Jørgens Huse. Freden i Varberg, hvor Skaanes og de øvrige østlige Landskabers Afstaaelse blev godkendt af Valdemar, var ingenlunde en Afslutning af Mellemværendet med Magnus Smek. Da Magnus i Midten af 1350 -Aarene havde maattet dele Magten i Sverige med sin Søn Erik, og denne endogsaa rejste Oprørsfanen imod ham, maatte han bekvemme sig til at søge Valdemars Støtte, og han kom tillige­ med sin Dronning Blanca og sin unge Søn Haakon, som var udvalgt Konge i Norge, til København i Foraaret 1359 . Her trolovede den attenaarige Haakon sig højtideligt med Valdemars yngste Datter Margrete, som da gik i sit syvende Aar, og han fæstede hende, som sig hør og bør, med Skænk og kostelig Gave. Dette var dog for Magnus Smek kun Midlet til at opnaa Støtte i Striden med Sønnen Erik, og Valdemar lovede at hjælpe mod en Overdragelse af Helsing­ borg med Tilliggende. Han paabegyndte Felttoget i al Hast og lagde en stor Del af Landet under Kong Magnus. Da det snart begyndte at skorte paa Levnedsmidler, og Magnus ikke hjalp til eller gjorde Mine til at holde sin Del af Aftalen, drog Valdemar atter hjem. Magnus sluttede nu Forlig med Sønnen Erik, som tvang ham til helt at opsige Overenskomsten i København. Ved Midsommertid 1359 døde Erik, og Magnus Smek fandt derefter endnu mindre Anledning til at vedstaa sit Ord.34) Men Kong Valdemar havde ikke opgivet sine Planer. I 1360 lod han paany Leding udgaa; ogsaa Købstadsfolk og Klosterfolk blev tvungne til at sende deres Kogger ud, og de maatte paa egen Bekostning sørge for, hvad der hørte 33) K.D. I Nr. 76 . 3 i) Ellen Jørgensen. Valdem ar A tterdag. Sjæll. Krønike p. 50 .