KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

28 nu Linned meget ofte-— d. v. s. naar der trænges til det, og det var for saa vidt ogsaa Tilfældet i gamle Dage, dog med den væsentlige Forskel, at man ikke fandt, at der trængtes saa ofte dertil. Desuden var det ogsaa afhængigt a f Vejret, ikke om det var varmt eller koldt, men om det var saaledes, at Tøjet kunde tørres, for Sagen var den, at man havde alt for smaa Beholdninger, hvorfor der var idelige Klager. Hvis imidlertid Vejret var saaledes, at man kunde faa Tøjet tørt, saa skiftede man Skjorter, linnede Nattrøjer, Bukser og Halsklæder hver 8 ’ Dag, Lagener efter Om­ stændighederne hver 2 ’, 3 ’ eller 4 ’ Uge. Dog var det en Selvfølge, at det efter Lægens Ordination kunde ske oftere. Naar de syge indlagdes, fik de rent Linned, i alt Fald efter at man i 1822 havde gjort opmærksom paa, at det var nødvendigt, »naar Sygestuerne og Sengene skulle, som de nu virkelig er, være fri for en Mængde Krop-Utøj og andre Urenligheder.« I 1833 , da Wendt var kommet i Direktionen som Stabskirurg, skete en a f de mange Indstillinger om Forøgelse a f Inventar, særlig af Skjorter, men General­ kommissariatskollegiet svarede naturligvis, at saadant ikke kunde anses for at være fornødent, da Hospitalet har det ved Reglementet bestemte Antal, hvilket maa anses at være tilstrækkeligt, og a f Skjorter endog 300 flere, end der efter Reglementet udfordres for det fulde Antal syge. Direktionen maatte her som saa ofte svare igen, og Svaret lød: »at omendskønt det ingenlunde bør omtvivles, at de Mænd, som har ud­ arbejdet Reglementet (Wendt havde selv været med i Kommissionen), har haft fornøden Sagkundskab og