KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

27 udspændes i Rammer, og man vil derfor have Lov til at lade Fabrikanterne vadske dem, og det tillades og- saa, at indtil 150 maa vadskes om Aaret. Samme Aar spørges Inspektøren om stukne Tæppers Brugbarhed, og han svarer, at de vel kan bruges i Mangel a f uldne, men i Reglen ikke er at anbefale, fordi de ikke kan vadskes og derfor kun kan bruges til Patienter, der ikke har smitsom Sygdom og er renlige. Han kan ikke modtage flere end de 300 , han har faaet. I 1859 er man kommet saa vidt, at næsten alle Hospitalets 1100 Tæpper er hvide, og man maa nu have Lov til at vadske 200 om Aaret. A f Tæppernes Historie ser man dels, hvor langsomt Reformer gaar for sig, dels hvor lang Tid det tager at forandre en Beholdning af Tæpper, fordi de langsomt slides op. Sygehuse maa have langt bedre Tæpper end f. Eks. Kaserner, og det naturlige er derfor efterhaan- den at lade de ældre Tæpper gaa over til Kasernebrug og lade Sygehusene faa nye. Men man ser ogsaa deraf, hvor stor en Rolle det økonomiske spillede, idet man bestemte, at der kun maatte vadskes indtil 150 og senere 200 om Aaret, sikkert dels fordi det kostede at sende dem ud til »Stampen« til Vadsk, og dels fordi Tæpper lider meget ved Vadsk. Men endelig lærer man, hvor ringe den hygiejniske Forstaaelse var, for man kan ikke fastsætte i Forvejen, hvor stort et An­ tal Tæpper, der vil blive smittede i Løbet a f Aaret. Det er tydeligt, at man ikke gennemførte Desinfektion og Vadsk af alle smittede Tæpper. Ud fra det Synspunkt, at den største Renlighed bør herske paa ethvert Punkt paa et Hospital, skiftes der