KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

26 først i de sidste Aar, at man er kommet saa vid t, at man kan skaffe alle virkelig syge Patienter en blød Hovedpude, men en Sygeseng paa et militært Syge­ hus er ikke normeret med andet end Skraapude. Det har varet meget længe, før man har kunnet faa denne Reform gennemført, ganske som det er gaaet med saa mange andre Ting, f. Eks. Uldskjorter til Patienterne. Det er ikke saa mange Aar siden, at Patienter, der var vant til at gaa med Uldtøj, maatte undvære det paa Sygehuset. — I 1834 synes det, som om det har været almindeligt, at de syge lagde deres Hovedpude under Madrassen, for det paalægges Inspektøren at paase, at dette ikke sker. Tæpperne i Sengen var i mange Aar graa, og de var sikkert gamle, da man aabnede Hospitalet, for allerede 1823 klagede man over, at man havde for faa, skønt man havde 1474 , men naar man undtog 400 Stykker, der var leverede 1821 , var de øvrige saa forslidte og tynde, at der ikke sjældent udfordredes 6—8 for at forskaffe en eneste syg den fornødne Varmegrad i Sengen. I 1833 fik man hvide Tæpper til Prøve, og de fandtes bedre end de graa, men de var for smaa. I 1837 udtalte man, at de graa Tæpper vel er a f en stærk og solid Bonitet, men derhos saa haardt vævede og saa stive, at de ikke faldt til Legemet og desaarsag ikke gav nogen synderlig Varme. Ved Søetatens Ho­ spital havde man hvide Sengedækkener, særdeles bløde og uldrige og derfor langt varmere end de graa. I 1848 kan man fortælle, at man i den senere Tid har faaet smukke hvide Tæpper, men man forstaar selvfølgelig ikke at vadske dem, men har faaet at vide, at de skal