KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

249 ved Hospitalet ikke findes noget Lokale, som stadig kunde benyttes til regelmæssig Gudstjeneste, saaledes er Trangen til en saadan mindre i dette end i de andre Hospitaler, da de syge i det hele taget ikke tilbringer saa lang Tid i dette som i hine, og de af dem, som tilbringer længere Tid i Ho­ spitalet, og derfor mest trænger til Religionens Trøst, i Almindelighed er sengeliggende og følgelig ikke kan have Gavn af Prækenen. — Denne vilde altsaa mere komme Hospitalets Betjente end dets syge tilgode. — Derimod har Pastor Brandis’s flittige Besøg i Hospitalet i Krigsaarene overbevist os om, at han altid blev modtaget med Vel- villie af de syge, og vi har Grund til at tro, at hans Bestræ­ belser for gennem Religionen at indvirke paa dem har baaret velsignelsesrige Frugter. — Man formener derfor, at Øjemedet, nemlig de syges Trøst og religiøse Opbyggelse, tilstrækkelig vilde opnaas ved jævnlige Besøg af Gejstlige i Hospitalet, og at man derfor med Taknemmelighed bør modtage Pastor Brandis’s velvillige Tilbud i denne Ret­ ning, ligesom man har Haab om, at man ved mundtlig Anmodning til Præsterne ved Garnisonskirken kunde for- maa dem til efter Tid og Lejlighed at besøge Hospitalet. — Skulde dette Haab imidlertid vise sig ikke at være grun­ det, da henstiller vi, hvorvidt der kunde tages Hensyn til Pastor Bruuns Forslag. Man maa herved bemærke, at naar en syg af egen Drift har ønsket Præstens Nærværelse, er dette Ønske stedse blevet efterkommet. Derefter anmodede Krigsm inisteriet Præsterne Brandis og Bruun sam t residerende Kapellan Blædel om dels a t møde paa Garnisonshospitalet, naar det forlanges af en syg, dels om ukaldede a t aflægge Be­ søg i Reglen een Gang ugentlig. I 1878 ønskede Forstanderen for den katolsk-aposto- liske Menighed, Fleischer, a t der m aatte gives en alm in­ delig skriftlig Tilladelse til, a t Menighedens Præ ster m a a tte kunne meddele Menighedens Medlemmer, som