KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

248 Der har naturligvis væ ret Perioder, hvor Præste- besøgene var meget sjældne, og det er mærkeligt nok, a t det synes, som de tte særlig er sket i K rigsaarene. D irektionen henstiller saaledes til Krigsm inisteriet i 1849, om det vilde være passende a t anmode P ræ sterne om a t komme og besøge de syge og saarede. Byens Befolkning sendte mange Forfriskninger og Forbind­ sager. Krigsm inisteriet svarede, a t det havde skrevet til Biskoppen derom. I 1855 kom der K lager, og det gav Anledning til følgende Skrivelse fra Direktionen: I Anledning af anonyme Besværinger over, at de syge i Garnisonshospitalet savner gejstligt Besøg og religiøs Op­ byggelse, har Direktionen indhentet Erklæringer fra ved­ kommende Gejstlige. Af Erklæringerne fra Sognepræsterne ved Garnisons og Frederiks tyske Kirke fremgaar, at Pa­ stor Brandis, der jævnlig har besøgt Hospitalets syge i Krigsaarene, fremdeles er villig til frivillig eller kaldet at gentage disse Besøg til bestemte Tider, hvorimod det af Pastor Bruuns Erklæring fremgaar, at de ved Garnisons­ kirken ansatte Præsters Forretninger formedelst Menig­ hedens Omfang ikke tillader dem saadanne regelmæssige Besøg, af hvilken Grund han i Erkendelse af Vigtigheden af en Foranstaltning, hvorved Garnisonshospitalet i aande­ lig Henseende kunde sættes paa samme Fod som Stadens øvrige Hospitaler, foreslaar, at der af Krigsministeriet skulde gives en aarlig Sum af 200 Rdl. til Lønning for en af Lærerne ved Garnisons-Kaserneskolen, som maatte være cand. theol. og ordineres som anden Kateket ved Garnisons­ kirken, i Lighed med hvad Tilfældet er med tvende Lærere ved Søetatens Skoler, — hvorved det da vilde kunne ord­ nes, at der i det mindste hver 14’ Dag blev præket i Garni­ sonshospitalet, og de syge ugentlig besøgtes. Direktionens Formening om Sagen er den, at ligesom der