KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

kunde aabnes, og i andre va r der sat Pumper. De Brønde, der va r i Brug, var alle aabne som fra Arilds Tid; men mange af dem var brøstfældige og trængte til Rensning. Da Byen og Borgerskabet imidlertid havde store Udgifter baade til Brønde og nye Poster paa Gammeltorv, ansøgte man Kongen om a t faa ophævet den Bøde paa 500 Rdlr., der var fastsa t for hver tilkaste t Brønd, der ikke inden kort Tid a tt e r var sat i brugbar Stand. I 1682 fortæller Københavns daværende Præsident Pete r Hansen Re- sen, a t der var 32 „publique“ Brønde i København. F ra om tren t samme T idspunk t begynder vi a t faa Rede paa Antallet af Hovedstadens Brønde, og det viser sig, a t de ikke alle har været lige godt svarende til deres Formaal. En lille Oversigt vil vise de tte : I 1679 var der 428 brugelige og 227 ubrugelige Brønde, i 1681 „ „ 503 118 ii yy i 1727 „ „ 643 50 yy yy ' i 1732 „ „ 434 121 yy yy i 1750 „ „ 505 22 yy yy i 1793 „ OJ 0 5 70 yy yy i 1805 „ „ 411 80 yy yy i 1825 „ „ 431 vandholdige, 28, der kunde blive vandholdige Den ovenfor omtalte Præsident Resen ha r for 1681 (den 18. Maj) nogle andre Tal, nemlig 497 brugbare og 126 ubrugelige Brønde, og for 1682 (den 22. April) oplyser han, a t der va r 487 brugbare Brønde, og 181, der vel i Øjeblikket var ubrugelige, men dog kunde sættes i b rugbar Stand, medens 45 va r aldeles ubrugelige. Andensteds meddeles, a t der i Køben­ havn i 1769 i alt fandtes 506 Brønde, nemlig 455 med godt Vand og 51 med daarligt Vand; disse sidste mente man dog kunde blive brugelige, hvis de blev oprenset og istandsa t; samme Aar angives Antallet af Huse og Gaarde til a t være 3581; der har altsaa været en Brønd for hver 7 Beboelsesbygninger33). Allerede i det 16. Aarhundrede havde København dog foruden Brøn­ dene ogsaa faaet en Vandforsyning af en anden Art, kunstig Tilførsel 32