KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

ikke længer behøvede at hænge Lygter ud i de Gader, hvor Brandvæsenet var i Virksomhed under Ildebrand. Brandkommissionen havde derfor ment at kunne fritage Borgerne for disse Pligter, saaledes at en Ændring i de bestaaende Forhold skulde ske fra 1. Januar 1862. Gennem de respek­ tive Lav og Foreninger skulde det meddeles Slagtere, Hyrekuske, Vogn- mænd, Møllere, Bagere og Bryggere, at de for Fremtiden var fritaget for at køre Vand med SlufFerne. Ligesaa skulde Gaard- og Husejerne fri­ tages for at holde Vandkar, Tragt, Strippe, Svabert, Propper til Ned- løbsrenderne og Udhængslygter; de Brandspande Husejerne skulde holde paa deres Ejendomme, indskrænkedes til 1 Spand for hver 2.000 Rdlr. Assurancesum indtil 10.000 Rdlr., derefter 1 Spand for hver 5.000 Rdlr. indtil 30.000 Rdlr. og endelig 1 Spand for hver 10.000 Rdlr. over 30.000 Rdlr. En Hjemmel for disse Foranstaltninger fandt Brandkommissionen i Bestemmelsen fra December 1859 (se Side 332)4). I April 1861 blev Toldbodvagten inddraget af Krigsministeriet. To Gange i den følgende Tid anmodede Brandkommissionen derfor Justits­ ministeriet om at foranledige, at denne Vagts Sprøjte fortsat blev trans­ porteret til Ildebrande af et militært Kommando. Disse Henvendelser bar Frugt. Københavns Kommandant meddelte, at Vagten fra den 25. Juni atter vilde være besat med 1 Underofficer og 12 Menige, der i paakommende Tilfælde skulde fremføre Sprøjten. Krigsministeriet havde dog udtalt Ønsket om, at Militæretaten for Fremtiden blev fritaget for sin Forpligtelse (efter Brandlovens § 70) til at fremføre Vagtsprøjterne. Justitsministeriet udbad sig derfor en Udtalelse fra Brandkommissionen om Sagen; en saadan synes dog ikke at være afgivet5). I 1863—64 voldte Københavns Overgang fra Vægter- til Politikorps nogle Bryderier mellem Brandvæsenet og „Kjøbenhavns Brandforsik­ ring“. 1 Januar 1863 havde Brandmajoren indgivet et Forslag om, hvorledes han tænkte sig, at den Assistance, Brandvæsenet havde af Nattevægterne i Tilfælde af Ildebrand, kunde erstattes, naar Vægterkorpset i Henhold til den nye Politivedtægt blev ophævet. Brandkommissionen lagde imid­ lertid Forslaget til Side. Da meddelte Politidirektøren i Begyndelsen af April, at samtlige Vægtere var opsagt til Fratrædelse den 1. Juli. Som 350

Made with