KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Paa denne Skrivelse svarede Brandkommissionen Magistraten, at den efter de modtagne Oplysninger om Trykforskellen havde besluttet ikke i Almindelighed at stille Anmodning om Pumpernes Igangsættelse, men at det dog i ganske særlige Tilfælde kunde finde Sted; Kommissionen vilde da være villig til at betale Udgiften. Naar Maskinerne ønskedes sat i Gang om Natten, vilde Vandværket faa Meddelelse derom fra Brand­ vagten ved Vesterport, som gennem Brandtelegrafen fra Hovedstationen modtog Ordren derom fra den Øverstkommanderende paa Brandstedet. I Tilslutning hertil meddelte Brandmajoren midt i August, at den Øverst­ kommanderende ved en Ildebrand om Natten kunde faa Vandtrykket forøget ved fra den nærmeste Brandvagt at lade telegrafere til Militær- vagt Nr. 11 i Vesterbros Ravelin de Ord: „Til Vandværket“. I Vagten vilde der da være ophængt en Bekendtgørelse, der tilkendegav Betyd­ ningen af en saadan Ordre. Forbindelsen mellem Vesterports Vagt og Vandværket er antagelig sket med et Bud til Fods, og da det vel vilde tage nogen Tid at faa Pum­ perne i Gang, har det sikkert ikke været nogen hurtigt virkende Foran­ staltning. Man synes ikke at have gjort megen Brug af Bestemmelsen, for da man i 1867 ophævede Vesterports Vagt, synes der ikke at være sket nogen Ændring deri. Først i 1872 fik man etableret en Ringeledning til Vandværket3). løvrigt medførte de nye kommunale Værkers Ikrafttræden adskillige Lettelser for Stadens Borgere. Sidst i Oktober 1861 skrev Brandkom­ missionen til Justitsministeriet om dette Forhold: „Den nye Indretning af Stadens Vandvæsen har medført, at Vandet til Brandvæsenets Brug i Ildebrandstilfælde ved at benytte de paa Vandledningerne anbragte Brandhaner lettere og hurtigere føres til Brandstedet end tidligere har været Tilfældet. Dette er igen Anledning til, at Brandvæsenet nu ikke længer trænger til den Hjælp ved Vandfremførelse, som Brandanord­ ningen paalægger flere af Stadens Borgere at yde i Ildebrandstilfælde, eller at Stadens Gaard- og Flusejere behøver at vedligeholde de Rekvi­ siter til Afbenyttelse ved Vandtilførslen til Ildebrande, som Brandanord­ ningen ligeledes paalægger“. Paa samme Maade medførte Stadens Belysning med Gas, at Borgerne 349

Made with