KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

ulovlige Ildsteder, som fandtes i Hy tte r , Kældre og Drikkeskur mod Byens Skik og gamle Sædvane20). Nogle Optegnelser fra Midten af det 17. Aarh. indeholder en Med­ delelse om, hvorfra man fik Pengene til de nidkære og de u lykkeramte : Den 13. December (?) 1646 „lod Borgmestre og Raad i København paa Prædikestolene publicere, a t udi enhver Kirke skulde omgaas en Tavle, derudi a t samle til dem, som sig udi Ildebrand lade sig bruge til Arbejde, med a t belønne eller i saadan t Arbejde paa Helbreden Skade bekommer“ . Brandtavlerne blev tage t i Brug den 15. J a n u a r 164721) og holdt sig gennem alle de følgende Aarhundreder. I 1653 udkom der en ny Brandordning, udsted t den 23. Februar. Bo r t­ set fra enkelte Ændringer er Reglerne de samme som 1643-Brandord- ningens. Medens der i 1643 taltes noget ubestemt angaaende Sprøjterne, der opbevaredes paa Raadhuset, siges Antallet nu a t være to store og fire smaa Vandsprøjter. Om Byens store Vandkar hedder det i 1653: „Skal altid paa Byens Vegne haves paa rede Hænder store og smaa Kar til Vand udi Avlsgaarden i Ka ttesunde t saa og hos Kirkerne, hvilke allesammen altid vel færdige til Rede staa skal“ ; efter Ordningen af 1643 skulde der have været anb rag t Kar paa de forskellige Torve. Om Brandmestrene blev der i 1653 givet nye og udførligere Regler. Hver Brandmester — en for hve rt Kva rte r — fik tilforordnet Unde r­ mestre og desuden 10 Murer- og Tømrersvende, som ved Brande skulde begive sig til Brandstede t „straks uden Forhaling hver for sig, Under- brandmesteren med en Brand- eller Ildhage, og Tilhjælperne med en Læderspand (som dem af Byens til den Ende med Byens Vaaben og Nummer paa leveret er) og en Økse“ . Hvad dem „da dér af Øvrigheden, Haup tmanden , Officererne og Brandmestrene til Ildens Dæmpelse be­ fales, det skal de med Flid saa v id t muligt forrette og sig dertil og paa hvad Sted, de ordinerendes vorder, villig lade finde“ . Læderspandene skulde altid være hos dem i god Forvaring og maa tte ikke uden gyldig Grund ødelægges. Naar nogen af Tilhjælperne afgik ved Døden, eller han af en anden Grund ikke skulde være Brandmand mere, skulde B rand ­ mesteren affordre ham den udleverede Læderspand og give den videre til hans Efterfølger. „Og paa det hermed kan holdes des rigtigere, da skal 18