KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Borgervagtposterne og — om fornødent — „med Hug afvises, undtagen nogle bekendte Kvindespersoner og andre, som sig deres Yenners Mobi- lier og Gods a t ville redde angiver; dem og ingen anden skal man lade passere“ . Ligesaa skulde det af Værterne gøres Udlændinge og Frem­ mede begribeligt, a t de ikke maa tte komme paa Gaden, men skulde blive i deres „Logementer“ , saalænge Ildebranden varede, med mindre „de dertil høj ligen foraarsagede er“ . Paa Brandstede t maa tte ingen driste sig til „Ildhager paa noget Hus til Nedrivelse a t kas te“ , førend Øvrigheden, Officererne, Brandmestrene, Tømmermænd og Murermestre, „som derpaa Forstand h a r “, havde over­ vejet, om det var nødvendigt, og befalet, a t det skulde ske for at for­ hindre større Ulykke. For a t de, der var i Aktivitet ved Ildebranden, kunde have en rimelig Belønning i Vente for deres Iver, vilde Magistraten to—tre Dage efter Branden lade forespørge hos Officererne, Brandmestrene og Lavsolder- mændene, hvorledes enhver har opført sig. De ivrigste vilde blive tilbør­ ligt belønnede, og de udeblevne alvorligt straffede. Men „saafremt nogen formedelst sin flittige Arbejden udi Ildsnøden paa sine Lemmer eller Livs Førlighed bliver beskadiget, da skal den ikke alene paa Menighedens Bekostning kureret og lægt vorde, men endog for hans tro Arbejde vel belønnes. Og om han saaledes er fordærvet, at han sit Brød ej fremdeles kan fortjene, da skal han med fri Underholdning sin Livstid vorde for­ sørget, som det sig bør“ 19). Kort efter a t denne Brandordning var blevet udstedt, blev det paa­ lagt Byens Kæmner a t paase, a t Byens „Ildstiger og Hager“ med andet Tilbehør blev holdt i Orden, og sørge for, a t der blev bygget et Skur til dem, for a t de ikke som hidtil skulde blive fordærvet af Regn og Slud; hvis saadanne Skure ikke kunde bygges paa de Steder, hvor Redskaberne hidtil havde haft deres Plads, skulde Kæmneren i Forening med Rode­ mestrene i hve rt Kva rte r se a t finde et passende Sted. Ligeledes havde han Pligt til a t drage Omsorg for, at Byens Læderspande, Sprøjter, Øk­ ser, gamle Segl og Vandkar altid var i Orden, saadan som det var be­ stemt i Brandforordningen. To Gange om Aaret skulde han optage en Fortegnelse over ulovlige Skorstene, Bagerovne, Maltkøller og alle andre