KøbenhavnsBrandvæsensHistorie
hele Byen fra tidlig Morgen til sildig Aften, altsaa ofte udenfor deres Distrikt, saaledes at man ved en Ordning med distriktvis Møde ikke kunde være sikker paa at faa det fornødne Mandskab bragt til Veje i de enkelte Ildebrandstilfælde. Naar der var blevet fremsat Ønske om at faa nedsat en Kommission til at drøfte den store Ildebrandshyppighed, maatte Brandkommissionen gøre opmærksom paa, at de brandlidte eller deres Husstand i Følge Brandforhørene havde vist stor Ligegyldighed i Omgangen med Ild og Lys, „og er det næppe at paatvivle, at denne (Ligegyldigheden) ikke lidet fremmes ved den ubundne og saa at sige ukontrollerede Adgang til at faa Forsikring tegnet hos Brandassurancen for Møbler og Effekter, hvorved endog Fristelse til Ildspaasættelse kan antages at blive frem kaldt. Det er naturligt, at Forsigtigheden med Hensyn til Ild og Lys sløves hos mange, naar Erfaringen viser, at en Ildebrand, hvor der er tilstrækkeligt assureret, medfører ej alene intet Tab, men endog direkte Fordel, og det er derfor af megen Vigtighed, at denne Mangel paa For sigtighed samt anden derhen hørende Misligheder, der ofte ikke kan rammes af Straffeloven, bliver snarest muligt modarbejdet ved admini strative Forholdsregler“. Endelig mente Brandkommissionen, at den forestaaende Ændring af Borgervæbningen og Indførelsen af det nye Vandværk vilde betyde en Styrkelse af hele Slukningsvæsenet15). Efter at Brandkommissionen havde afgivet denne Erklæring, skrev Justitsministeriet lige før Jul 1852 til forskellige Autoriteter — Magi straten, Brandkommissionen, „Kjøbenhavns Brandforsikring“ og Brand assurancekompagniet — og foreslog Nedsættelse af en Kommission til Behandling af Spørgsmaalet. Alle de tilskrevne sluttede sig til Tanken og gav, hver for sit Vedkommende, Forslag til Medlemmerne. Derefter blev den 4. Marts 1853 Kommissionen nedsat; den bestod af Politidirektør Bræstrup og Brandmajor Kerrn (Medlemmer for Brandkommissionen), Generalprokurør Algreen-Ussing (for „Kjøbenhavns Brandforsikring“), Justitsraad, Borgmester Holm (for Brandassurancekompagniet) og Tøm rermester Kayser fra Borgerrepræsentationen (for den samlede Kommu nalbestyrelse). Foruden at overveje Forslaget fra Brandassurancekom pagniet skulde Kommissionen undersøge, om der „maatte kunne ind 326
Made with FlippingBook