KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

bedringer ved Brandvæsenet i det hele taget. Kommunalbestyrelsen sendte i April Forslaget til Justitsministeriet, hvorfra det allerede en halv Snes Dage senere blev givet videre til Brandkommissionen, der skulde udtale sig om det14). Først den 1. September kunde Brandkommissionen afgive sin Erklæ­ ring til Justitsministeriet. Den vedlagde baade selve Brandassurance- kompagniets Forslag og de kritiserende Artikler i „Flyveposten“ fra 1850 og udtalte, at den havde taget det hele under omhyggelig Overvejelse. Om „Flyveposten“s Angreb siges, at de „ikkun røber et løseligt Bekendt­ skab til Stadens Brandvæsen og saavel i den almindelige som i de spe­ cielle Anker mod samme indeholder overdrevne og skæve Fremstillinger og tillægger det Mangler, som enten slet ikke findes eller dog i langt ringere Grad end angivet“. Hvad den allerede etablerede Brandvagt angik, vilde man søge at faa oplyst dens Betydning ved en Undersøgelse af, hvor mange Gange dens Sprøjte (Jagtsprøjten) havde faaet Ducør som første eller anden frem­ mødte Sprøjte i Tiden før og efter Vagtens Oprettelse. løvrigt oplyste Kommissionen, at med denne Sprøjte raadede Brandvæsenet nu over ialt 9 Vagtsprøjter, der „straks ilede til Brandstedet“. Som Undskyld­ ning for, at Kommissionen først nu var naaet til at give Svar paa Brand- assurancekompagniets Skrivelse, anførte den, at den ikke hidtil havde været i Stand dertil, da Brandmajor Kerrn jo først havde tiltraadt sin Stilling den 1. Januar 1850, og derfor havde været utilstrækkeligt inde i Brandkorpsets overordnede Styrelse. Hvad angik Forslaget om at inddele Byen i mindre Distrikter og Brandmandskabet i tilsvarende Kompagnier, der kun havde Mødepligt inden for Distriktet, da var Brandkommissionen meget betænkelig der­ ved. Den frygtede for, at man derved kunde risikere, at der mødte for lidt Brandmandskab eller skete utilstrækkelig Vandtilførsel i Tilfælde af Ildebrand. Man maatte hellere afstedkomme „for megen Ulejlighed, end om Hjælpen, endog kun en enkelt Gang, skulde komme for sildig, og saaledes de hidtil opnaaede Resultater forringes“. Kommissionen gjorde opmærksom paa, at Brandkorpsets Mandskab for største Delen var Ar­ bejdere, der stadig skiftede Bopæl, og som om Dagen var spredt ud over 325