KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

tændes, a t deres Oldermand da maa vide a t have til Rede et godt Pa r Heste“ , der skulde føre Sprøjte, Brandhager og Stiger til Brandstede t; andre Vognmænd skulde med Vogne og Sluffer „føre Vand udi Tønder og Baljer a t slukke med“ . Systemet med a t udbetale Ducører til de først fremmødte va r opretholdt, og Beløbene va r de samme som i Skraaen fra 1610. Som før skulde Oldermanden optegne i Lavsbogen, hvem der skulde transportere Sprøjten; Straffebestemmelsen for Forsømmelse og Uvillighed var ogsaa den samme16). Om Opbevaringen af Byens Sprøjte oplyser en gammel Jordebog fra 1620. Den taler om et Stræde, „som løber i Vesten fra forskrevne Nytorv og i Ka tte sunde t“ , hvor Byen havde ladet bygge 7 Bygninger for Fængs­ let, Sluttere og Tjenere, og tilføjer: „ Item udi S trædet for Raadhus- gaarden er køb t af Vor Frue Skoles Forstandere en jordfri Grund for 700 Daler, som Skarpretteren besidder, og inden derfor et Skur over Bysens Ildsprøjte“ 17). En Forordning fra 1618 bestemte, hvordan man skulde forebygge Ildebrand paa Skibene langs Skibsbroen eller i Havnen, og forbød a t tænde nogensomhelst Ild paa Skibene, paa Broen eller langs H avn en18). Den 1. J anu a r 1643 udstedte Københavns Magistrat en „Brand- eller Ildordning udi Københavns By“ , et t r y k t Skrift paa 10 Blade i K v a r t ­ format. Desværre havde der ofte tildraget sig „stor Ildsnød og Fare her udi S taden“ , og der var derved blevet foraarsaget stor Skade. Efter Magistratens Mening havde det flere Aarsager. Dels var Brandene en Paamindelse fra Gud om Menneskenes Synder; men tillige viste Hus ­ fædrene „stor Skødesløs- og Uag tsomhed“ i Tilsynet med deres Byg­ ninger, og de til Ildens „Læskelse og Dæmpelse behøvende In s trumen te r“ havde ikke allevegne været i Orden, naa r de skulde bruges. Borgerne havde heller „ej saa ordentligt og flittigt, som det sig bu rde“ , gjort deres Pligt med a t ile til Brandstedet for a t hjælpe. Nu skulde disse Misbrug afskaffes. For a t den deraf foraarsagede „Ulykke og Skade, næst Guds Hjælp, en Gang for alle afværges, forekommes og forhindres“ , skulde der saavidt muligt skabes „en god Skik, som udi andre velordnede Stæ- der“ . Magistraten havde derfor med Regeringens Billigelse og med Til­ slutning fra S tadshaup tmanden og Officererne for Borgerkompagnierne 10