KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

kompagniets Vedkommende og meddelte ved Brandkompagniets Tam- bour Holst, a t han, forinden nogen af Brandkompagniet mødte, først maa tte have en skriftlig Ordre fra Stadshauptmanden; trods sin Udnævnelse til Branddirektør betragtede Boye Junge sig stadig som Brandkap ta jn , da han ikke var blevet beordret til at fratræde denne Stilling. Holst mente, der maa tte foreligge en Misforstaaelse fra Branddirek­ tørens Side og lod 2 Officerer henvende sig til Boye Junge, der imid­ lertid i en skriftlig Erklæring fastholdt sit S tandpunk t. Holst ansaa nu Boye Junges Optræden for a t være rene Udflugter og Chikanerier og forespurgte i Generalitets- og Kommissariatskollegiet, om Boye Junge ikke maa tte anses for „entlediget“ fra Kommandoen over Brandkom­ pagniet. Samtidig anmodede Holst om a t faa fyldestgørende Satisfak­ tion derved, a t der blev tildelt Branddirektøren en Irettesættelse for den Fornærmelse, han havde tilføjet Holst i dennes Egenskab af kon­ stituere t S tadshauptmand. Kollegiets Svar til Holst synes a t gaa noget uden om Sagen; man nøjedes med a t henvise Kap tajnen til paa sædvanlig Vis at fremsætte Forslag til Besættelsen af de ledige Officersposter ved Brandkompag­ niet; indtil Nybesættelserne var foretaget, skulde man forholde sig som tilforn, naar en B randkap ta jn var blevet udnævnt til Branddirektør. Boye Junge fik ingen Reprimande36). Ved Besættelsen af de ledige Officersposter brød Stridighederne mel­ lem Holst og Boye Junge ud i lys Lue og gav Anledning til en Del personlige Angreb. I Slutningen af Maj 1787 fandt Striden sin Afgørelse; den blev et Nederlag for Branddirektøren37). Der sigtes sikkert til disse Stridigheder med nogle Udtalelser i en kongelig Resolution fra September s. A., hvorved den konstituerede S tadshaup tmand fik tillagt hele den Gage, der var forbundet med Stads- haup tmand sembede t; der siges nemlig, at saalænge Kaptajnen ikke havde den til Stillingen svarende Charge, var Posten fuld af „Verdries- lichkeiten und Chicanen“38). Holst har dog aabenbart ikke været heldig som fungerende Stads­ haup tmand . I August 1790 blev Kap ta jn Mylius Stadshauptmand, 183