KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

medens Holst vedblev a t være K ap ta jn for St. Annæ Kvarters Kom ­ pagni39). Den nye S tadshaup tmand tog straks fa t paa forskellige Uordener ved Vagterne; i December 1790 sendte han følgende Skrivelse til S tadskap ­ ta jne rne : „Enhve r Vagt ha r sine visse Hensigter, hvorfor den er anordnet, og enhver Vagthavende paaligger visse Pligter. Hensigterne kan ikke op- naas, og Pligterne ikke opfyldes, naa r ikke alt holdes i den Orden, a t begge Dele kan ske. En almindelig Regel er det derfor for alle Vagter, a t der bør herske Stilhed, Orden og Rolighed, hvorfor den Højstkom- manderende paa Vagten bør indestaa. Brandvag ten paa Raadhuse t er ikke saa ubetydelig, a t den kunde anses som den eneste Undtagelse fra Reglen: den skal være aarvaagen og paapassende udi ulykkelige Til­ fælde af Ildsvaade i S taden ; men det lader til, a t nogle af de der v a g t ­ havende Underofficerer ikke husker derpaa og derimod aldeles overlader sig til Musik, og Dans m. v. bliver paa dette dertil upassende Sted ikke sjældent foretaget. Det er ikke nok, a t de Vag thavende derved bliver forhindrede i deres Pligters Udøvelse; men derved kan ogsaa foranlediges andre Ulejligheder og skadelige Følger. Forbigaaende forsamler sig, som Erfarenhed har vist, udenfor, og saadan t kan lettelig give Anledning til Opløb og andre Ekscesser. Det gør mig ligesaa ond t desangaaende a t høre Bebrejdelser, som a t jeg skal huske veltænkende Borgere paa deres Pligter og advare dem for Uordener, som de selv maa anse dem for. Jeg maa derfor anmode samtlige Herrer Kap ta jne r om, a t enhver af dem vil behage a t bekendtgøre dette for sine underhavende Unde r­ officerer, som har Brandvagt, maa understaa for Stilhed, Orden og Rolighed paa Vag ten .“40) Denne Skrivelse giver næsten med en Tegnings Klarhed et livfuldt Genrebillede af Vagten, hvor Borgerne søgte ved forskellig Spas at holde sig skadesløse for de sikkert ellers kedsommelige Vagtpligter. I 1791 tog Mylius fa t paa Uskikken med a t „presse“ Folk til Sprøj­ terne og i 1792 paa Forsømmelserne med Mødepligten. At dømme efter de stadige Paamindelser synes det ikke a t have været stort bevend t med Ivrigheden efter a t indfinde sig ved Ildebrande. S tadshaup tmanden 184