KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Vag tmandskabe t ved de nye Vag tsprøjter havde ikke Adgang til a t faa disse Ducører i de første Aar; men fra Slutningen af Aaret 1756 fik ogsaa disse Sprøjters Mandskab Del i Ducørerne og ikke alene for Ilde­ brande om Na tten , men ogsaa om Dagen. Derved blev de gunstigere stillet end de øvrige Brandfolk17). En Begivenhed i 1751 viser, a t de halvaarlige Mønstringer af B rand ­ folkene ikke altid er forløbet i lu tte r Idyl. Ved Mønstringen den 22. Ok­ tober maa tte Brandsessionens Kommitterede lade tre Murersvende af Reservemandskabet arrestere, fordi de nægtede a t gøre Vagttjeneste og heller ikke vilde betale Bøde (8 Skilling) til Brandbudet. Da Mønstringen va r forbi den 26. Oktober, begav Reservemandskabets Murersvende sig til Indgangen til Raadhuse t paa Ny torv ; her søgte de ved Magt a t trænge ind i et af Stueetagens Lokaler, hvor „Mønstringsherrerne“ be ­ fand t sig, og de forlangte deres arresterede Kamme ra te r løsladt. Følgen af dette Mytteri blev imidlertid, a t yderligere 18 Murersvende a rre ­ steredes, og ved Dommen over de 21 Murere blev en idømt „stræng t Arbejde udi Kastellet udi et Aar“ og fem andre samme Straf i 3 Maa- neder, medens de sidste femten slap med en Mulkt paa 4 Rdlr. For for­ voldte Omkostninger skulde hver Demonstrant yderlig betale 1 Rdlr.18). Tildels foranlediget ved dette Mytteri tog man i 1752 paany Spørgs- maalet om Brandfolkenes Indkvarteringsfrihed op til Behandling. Brand- og Vandkommissionen indsendte den 21. Marts en Forestilling til Regeringen; heri oplyste man, a t skønt man i 1742 (se S. 150) havde fastsa t Brandkorpsets Indkvarteringsfrihed til ialt 9121/ 2 Portion eller ia lt 3469 Rdlr. 2 Mk. Sk. aarlig, kunde de fleste af Brandfolkene ikke nyde godt af denne Belønning; da de hverken ejede Huse eller brugte borgerlig Næring, de to Ska tteob jek ter for Indkvarteringsskatten , v a r de i Forvejen ikke skattepligtige i denne Henseende19). Derfor var i Virkeligheden den samlede Sum af Indkvarteringsfriheden mindre end Halvdelen af de ca. 3470 Rdlr. Kommissionen ønskede, a t dette Forhold ,,kunde kontinuere, i det mindste indtil de for de i Aaret 1728 afbrændte bevilgede Frihedsaar for Indkvartering ophørte“ . Paa den anden Side søgte Brandkompagniets Overofficerer for F rem ­ tiden at blive bedre aflagt, ,,og de gemene, især Murersvende, som 172