KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

der lod Brandfolkene fremstille for ham, uden a t den øvrige Vagt traad te til Gevær14). En saakaldt „Historisk E x tr a c t “ , der er blevet til ved Overvejelserne, som førte til disse Bestemmelser om Parolen og Visiteringen, angiver a t indeholde de vigtigste Tildragelser inden for Brandvæsenet i Tiden 1685—1757, men har en temmelig stærk Tendens til at forherlige Stads- haup tmanden paa især Branddirektørens Bekostning. Den udtaler, at „Brandkompagniet har, saa længe Efterretninger haves, alle Tider været et uroligt Kompagni, og de deraf dependerende havde ved alle Lejlig­ heder søgt a t unddrage sig Stadshauptmandens Kommando“ . Om Kommandoforholdene hedder det: „Af det, som saaledes i 72 Aar (Tiden, hvorover Ekstrak ten spænder) har tildraget sig, formenes, at Højmod (Hovmod) og andre utilladelige Absigter har været Drivfjederen til det meste, som er fremkommet, og ligesom et Regiment, der skal parere tvende uenige Chefsordrer paa een Gang, ufejlbarligen maa geraade i Konfusion, saa er det ligesaa med Brandordningen, naar flere end een skal kommandere. Dernæst har det altid været og er endnu, a t visse Folk har sat sig med Hænder og Fødder imod den Subordina­ tion, som burde og kunde indføres, endskønt ved adskillige Lejligheder er ekserceret adskillige Grovheder, hvorved Folk irriteres og taber den Respekt, der burde konserveres. Endelig har dette været den største Fejl, a t den, som trolig og disinteresseret har ladet være sig det alminde­ lige angelegen, er derfor blevet lastet og hadet, hvorved mange gode Ting er unde rtryk t, som ellers maaske var kommet for Lyset“15). For a t gøre Brandfolkene interesseret i a t give hurtig t Møde ved Ilde­ brande havde Brandmajor Preisler af sin egen Lomme udbe ta lt Ducører til Mandskabet ved de to Sprøjter, der først mødte frem. Da Mazar de la Garde blev Brandmajor, ønskede han a t fortsætte i dette Spor, hvad hans økonomiske Forhold ikke tillod. Han indstillede derfor til Brand- og Yandkommissionen, a t Ducørerne blev udbe ta lt af Lygte- og Sprøjte­ kassen. Kommissionen opfyldte delvis hans Ønske, idet den i Janua r 1750 vedtog, a t der skulde udbetales 4 Rdlr. til Mandskabet ved den først fremmødte Sprøjte og 2 Rdlr. til Folkene ved den næste, men af Bødekassen og kun ved natlige Brande16).