KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

andre dertil egnede; da Tjenestetiden va r kort og Bestillingen let, kunde han sagtens passe sit Rodemesterarbejde uden a t blive for­ h indre t i sine øvrige Forehavender; Magistraten fand t sig derfor vel- bebø je t til a t tage ham til Rodemester. Klagernes Række va r ingenlunde forbi. Formanden for Reservetøm­ rerne klagede saaledes over, a t han ved en Ildebrand i Lille Kongens­ gade v a r blevet trak te re t med Stokkeprygl af Politimesteren, og Brand- officererne beklagede sig over, a t de ved en Ildebrand den 8. J a n u a r 1748 i „F ru Gros-Cancellerindens Gaa rd“ (nu Magasin du Nord) af Brandma joren v a r blevet „prostituerede“ . Begge Klagerne bortfa ld t imidlertid. Der kom nu Forslag frem om a t give Overpræsidenten Befalingen over Borgerskabet ved Ildebrande, idet man paastod, a t „der paa Stedet ved Ildebrand alle Tider va r T ræ tte imellem Politimesteren, S tadshaup tmanden og Brandma joren om Rang og Hø jhed“ 20). I Fo r­ vejen skulde man jo synes, a t Antallet af Kommanderende va r større end ønskeligt for Brandvæsenet. Naar man nu foreslog a t forøge dette Tal ved a t give Overpræsidenten Overkommandoen, motiveredes det med, a t de Kommanderende ikke havde kunne t bestride Tjenesten, naa r Ilden blot greb en lille Smule om sig. I saa Tilfælde havde Brand- majoren nok a t gøre med a t sørge for Sprøjternes Placering og Be tje ­ ning; Politimesteren havde tr av l t med a t ordne Vandtilførslen og holde Tilskuerne borte, og S tadshaup tmanden var op tage t af Borger- kompagnierne og skulde sørge for Afspærringen. Der blev saaledes ikke levnet dem Tid til a t forhandle og raadslaa med hve randre; den store Brand 1728 havde i saa Henseende afgivet et sørgeligt Eksempel. Midt i Feb rua r 1748 overdrog Kongen derfor Overkommandoen over Brandvæsenet i Ildebrandstilfælde til Overpræsidenten, Gehejmeraad Jacob Ben tzon21). Disse Kommando- og Kompetencestridigheder var ingenlunde noget for Brandvæsenet og de borgerlige Korps særegent. Man genfinder dem næsten overalt i Datidens offentlige Institutioner. Noget skyldtes vel Enevældens Indflydelse. Berøvet politisk Magt vaagede man skin­ sygt over det, Enevælden havde givet i Stedet, Rangforordningerne, 148