KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

321 A aret 1800 skænkede Lauget saaledes hvert Aar et ikke ringe Kvantum Brød til de fattige, og i en længere Aarrække ydede det kontante Bi­ drag hv ert Aar til en Skole, indtil det p. Gr. af svigtende Evne m aatte holde op hermed. Vi har om talt »Højtidsbrødet«, der afskaffedes, efter a t Næringsloven v ar tra a d t i K raft, og Lauget med bange Anelser saa F rem tiden i Møde. Selv om vi mangler nærmere Underretning om, hvori Skikken med a t give Højtidsbrød bestod og om dens Udstrækning, saa tager vi næppe Fejl i, a t den var af godgørende Art, selv om Brødet, som det siges, leveredes til Magistraten. Endnu et Eksempel. 20. Janu ar 1866 vedtog Lauget af sine knappe Midler a t anvende et saa forholds­ v ist sto rt Beløb som 200 Rdlr. til Understøttelse af fordrevne sønder­ jyske Embedsmænd, og 12. Ja n u a r Aaret efter bevilgedes yderligere 100 Rdlr. til samme Formaal. Det er dog først saa sent som i Slutningen af 1830’erne, a t Lauget begynder a t ud re tte noget virkeligt systematisk for sine fattige, og her var det, selvfølgeligt, Enkerne, der kom i første Række. I 1835 opret­ tedes » S t i f t e l s e n f o r g a m le H a a n d v æ r k s m e s t r e o g d e r e s E n k e r « (tidligere i Vestervoldgade, nu Blegdamsvej 74), og Lauget forskaffede sig sn a rt R et til a t disponere over en Fribolig i denne Stiftelse, senere a tte r en, og endnu har to Bagermesterenker Friboliger her. Det va r im idlertid, som sagt, kun faa og smaa Midler, Lauget havde a t raade over. Endnu i 1845, da den i 1931 udskrevne Laugsbog be­ gynder, bestod Laugets rørlige Kapital af tre Bankaktier, hver paa 500 Rbdlr., en Obligation paa 100 Rbdlr. Sølv, Mesterkassens Beholdning paa 106 Rbdlr. 3 $ 5 /? og Laugsfattigkassen paa 132 Rbdlr. 13 /?, alt- saa ialt ikke 2000 Rbdlr. Indbefattet i denne Beholdning maa være et af C o r t L e g a n (Oldermand 1741—43) ved Testamente op rettet Legat for Lauget og rimeligvis ogsaa det nedenfor om talte » C a r o lin e L e g a t« , om hvis H erkom st Laugsarkivet forøvrigt intet beretter. Da Laugshuset i Læderstræde afhændedes 1850, fremkom der ved Salget en K apital paa 8775 Rbdlr., af hvilket Beløb der oprettedes et Legat, hvis R en ter i Følge en Laugsbeslutning af 13. November 1851 skulde anvendes til Understøttelse af trængende Bagere, der havde været Interessenter i Lauget, og disses Enker og Børn, idet saadanne Bagere, der havde væ ret Mestre før Laugshusets Salg, altsaa 1850, deres Enker og Børn skulde have Fortrinsret. Legatportionernes Størrelse ansattes til ikke over 50 Rbdlr., og ikke under 30 Rbdlr. Eventuelle Renter, der ikke kom til Uddeling, skulde tillægges Kapitalen. H. Hjorth-Nielsen: Københavns Bagerlaug. 91