KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

3 2 0 tidens Reguleringsforanstaltninger, idet P riskontrolkom iteen ophævedes. Endelig var alle snærende Baand løst, og Bagerfaget, der vel nok var det E rhverv, der havde lidt stæ rkest, kunde a tte r aande frit. I mangt og meget m indede Regeringens haarde Fremfærd om tidligere Tiders stæ rke Indgreb, B rød taksten, som man siden Midten af forrige Aarhun- drede' for stedse havde tro e t skrinlagt. Men her, som overalt, bekræftes det gamle Ord om, a t H istorien altid gentager sig, og det skulde gaa mærkeligt til, om »det daglige Brød« og dets P roducenter har væ ret under Kontrol og væ ret ud sat for Indgreb for sidste Gang. E fter a t vi nu gennem Aarhundreder har fulgt Lauget, har set, hvad det har haft a t kæmpe med og set, hvad det har n aae t indenfor faglig Organisation, kommer vi nu til a t skildre den allersmukkeste Side af dets Virksomhed, nemlig den storstilede Virksomhed, som det har ud­ øvet og endnu den Dag i Dag udøver, naar det gælder Omsorgen for dets gamle og fattige Medlemmer. Som allerede i forrige Afsnit om talt, va r Bagerlauget i Tiden efter 1683 og hele 1700-Tallet igennem et fa ttig t Laug, og det vedblev a t være fattig t til helt langt hen i den sidste Halvdel af det 19. Aarhun- drede, da dets stigende Medlemsantal og den i Befolkningen i Tiden efter Krigen 1864 jævnt stigende Velstand, der naturligvis m a a tte komme et E rhverv som Bagernæringen til gode, bragte nogen Forandring i Laugets økonomiske Forhold. Trods det, a t Lauget var fattig t, forsømte det dog ikke, naar Lejlig­ hed bødes, a t hjælpe efter Evne. Selv om Lauget ikke kunde udrede s to rt af Fattigbøssen eller af Ligklædepengene, saa appellerede Lauget sjæ ldent forgæves til Medlemmerne, naar Hjælp var paak rævet. Vi har i forrige Afsnit set nogle enkelte Eksempler paa, hvorledes Lauget tra a d te hjælpende til, naar det kneb a t skaffe en Laugsbroder eller hans H u stru »en hæderlig Hjemfærd«. Vi har ogsaa set, hvorledes Laugsmedlemmerne tra a d te hjælpende til, da Laugsbudet G e e r t s e n efter Bombardem entet v ar i Trang for Beklædningsgenstande. I Tiden omkring Aar 1800 re t­ tedes der flere Gange Henvendelser til Lauget fra ty ske Laug, hvis Med­ lemmer havde lidt under Ildsvaade, om Hjælp, og den blev næsten altid ydet gennem Bidrag fra de enkelte Medlemmer. Men det v a r ikke blot indenfor sine egne Rækker, Lauget efter Evne øvede Godgørenhed. Ogsaa udadtil virkede det, saa v id t dets Midler rakte. I Tiden omkring