KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

201 Hjem og gribe til Tiggerstaven, men den Slags Beklagelser skal man nu ikke tage saa alvorligt. Det var næsten som en fast Formel, der hørte hjemme i enhver Ansøgning eller Erklæring, der blot strejfede ind paa det økonomiske Omraade, og det var noget, der var fælles for alle Samfundsklasser. Sagen Philip Hertz var ikke afgjort med Laugets Erklæring. 12. Maj 1789 indstævnede Oldermanden C onrad S eem a n n for Politiretten. Seemann havde for 13— 14 Aar siden været Laugsbager, men var blevet ruineret og havde siden gaaet som Sjover ved Handels­ kompagnierne, ligesom han havde faaet Understøttelse af Laugets Fattig ­ bøsse. Og nu havde han pludselig lejet en Bagergaard i Klosterstræde. Det viste sig, a t det va r H ertz, der stod bag og havde forpligtet sig til at give Forskud til Bageriets Drift, medens Seemann skulde have 1 Rdlr. af fint Bageri, 4 pr. 100 u Grovbrød og 2 Rdlr. i Løn om Ugen. 10. Janu a r 1790 meddelte Magistraten Lauget, a t der intet fandtes at erindre mod, a t Seemann a tte r tog sit Sæde i Lauget, da han havde erlagt Tidepenge for den T id, han ikke havde staaet i dette. Philip H ertz’s Historie var dog ikke end t hermed. 11. Februar 1791 fik han, uagtet han ikke havde sta a e t i Lære eller væ ret indskrevet ved Lauget som Dreng, Tilladelse til a t m aatte indskrives som Svend, naar han efter en Prøve havde vist »at forstaa og kunne forrette det, som fordres af en Bagersvend«. 28. s. M. indberettede Oldermanden, a t Hertz i hans, Bi­ siddernes og Oldgesellernes Overværelse havde vist en Prøve paa sin Duelighed, og den v a r ikke faldet heldig ud, da han »hverken havde Haandelag til Dejgens Lægning eller Oplægning, ej heller forstod at lægge g°d Dej g«, saa det vilde være nødvendigt for ham a t lære endnu i det m indste et Aar, hvis han skulde blive en dygtig Svend. »Og da han ej kan gøre et Svendestykke, vil det blive ham umuligt a t gøre et Mesterstykke, der er af større Betydenhed«. Lauget foreslog derfor, at han ligesom Anricht fik Lov til a t betjene sig af Laugets Svende, hvor­ ved han vilde være bedre faren, end om han blev Mester i Lauget, men 23. Marts meddelte M agistraten, a t Kancelliet havde givet Ordre til, at Hertz skulde antages som Svend i Lauget. Dette skete saa 30. Marts, men allerede 30. September s. A. fik han kgl. Bevilling paa at blive op­ taget i Lauget, uag tet han endnu manglede halvtredie Aar i a t have udstaaet den i Laugsartiklerne og Reskript af 27. August 1762 fore­ skrevne Svendetid og heller ikke havde aflagt Mesterprøve. I de følgende Aar hører vi in tet om Jødebagerne, men de eksisterede stadig, og i 1840’erne var M e y e r s jødiske Bageri meget anset. Scherfig