KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933
196 første Gang m aatte blive straffet med en Mulkt paa 1 Rdlr., anden Gang dobbelt og tredie Gang som den, der handlede svigag tig t mod sin Laugs- broder og sin borgerlige Ære. Desuden bad O ldermanden om, a t de Svende, der m aatte være vidende om sligt Fuskeri, men ikke angav det, m aatte undergives samme S traf, og a t det m a a tte blive paalagt alle Svende a t sæ tte deres Mestres Mærke paa B rødet, saa a t man altid kunde se, hvor dette va r bagt. Yderligere bad Lauget om Politiets Assi stance ved Paagriben af Omløbere saavel i Byen som paa Blegdammene og af saadanne Personer, der sad overalt paa Gaderne og i Portene, for a t de kunde blive tilta lte og straffede. 27. Oktober svarede Politi mesteren, a t Laugets Ønsker var ganske i Overensstemmelse med For ordningerne, hvorfor han advarede samtlige Bagere, baade dem, der alle rede var i Lauget, og dem, der senere m a a tte indtræde i dette, mod at bage Brød for Høkere, sam t om, a t de skulde sæ tte Mærke paa deres Brød. Denne Advarsel skulde Oldermanden lade yngste Mester i en Politibetjents Nærværelse oplæse paa hver enkelt Mesters Bopæl og des uden lade den forkynde paa Laugsmøderne. Sam tidig beordrede Politi mesteren tre Politibetjente til a t være Oldermanden følgagtig ved Paa griben af Omløbere og Fuskere. 30. Oktober foretoges derpaa en al mindelig Razzia efter saadanne, og ikke mindre end 22 blev paagrebne. Adskillige af disse slap med en Advarsel, men flere fik Bøder, der va rierede fra 4 $ til 1 Rdlr., altsaa langt m indre end fastsat i Skraaen. Dels denne lemfældige Fremfærd fra Politiets Side, dels a t den slunkne Laugskasse m aatte udrede T rak tem en t til de inkvirerende og Drikke penge til Politibetjentene, har naturligvis gjort Lauget m indre hidsig i Kampen mod Fuskeriet, der vedblev a t florere lige stæ rk t. Naar der var Bagere, der lod sig friste til a t bage for Fuskere og saaledes hand lede mod deres Fagfællers og egne Interesser, saa skyldtes dette ganske sikkert det, a t de dog i alt Fald tjen te Bagepengene, og der var altid adskillige Bagere, der sad saa sm aat i det, havde saa ringe et Salg, at Bagepengene var deres vigtigste Indtægt. At ogsaa Omløben med Brød i Husene, »Huseren«, har væ ret kendt langt tilbage, ses af et Reskript af 5. December 1699 til Politimesteren om, a t ingen maa løbe omkring i Husene for a t sælge F ranskbrød, idet D e s a r iu s , der havde faaet Privilegium paa a t have et Franskbrøds bageri i sit Hus, havde klaget over Afbræk i sin Næring. Dette gjaldt altsaa en Bager, der selv, om end paa fuldt lovlig Maade, gjorde Laugs- bagerne Indpas i deres Næring.
Made with FlippingBook