KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

196 første Gang m aatte blive straffet med en Mulkt paa 1 Rdlr., anden Gang dobbelt og tredie Gang som den, der handlede svigag tig t mod sin Laugs- broder og sin borgerlige Ære. Desuden bad O ldermanden om, a t de Svende, der m aatte være vidende om sligt Fuskeri, men ikke angav det, m aatte undergives samme S traf, og a t det m a a tte blive paalagt alle Svende a t sæ tte deres Mestres Mærke paa B rødet, saa a t man altid kunde se, hvor dette va r bagt. Yderligere bad Lauget om Politiets Assi­ stance ved Paagriben af Omløbere saavel i Byen som paa Blegdammene og af saadanne Personer, der sad overalt paa Gaderne og i Portene, for a t de kunde blive tilta lte og straffede. 27. Oktober svarede Politi­ mesteren, a t Laugets Ønsker var ganske i Overensstemmelse med For­ ordningerne, hvorfor han advarede samtlige Bagere, baade dem, der alle­ rede var i Lauget, og dem, der senere m a a tte indtræde i dette, mod at bage Brød for Høkere, sam t om, a t de skulde sæ tte Mærke paa deres Brød. Denne Advarsel skulde Oldermanden lade yngste Mester i en Politibetjents Nærværelse oplæse paa hver enkelt Mesters Bopæl og des­ uden lade den forkynde paa Laugsmøderne. Sam tidig beordrede Politi­ mesteren tre Politibetjente til a t være Oldermanden følgagtig ved Paa­ griben af Omløbere og Fuskere. 30. Oktober foretoges derpaa en al­ mindelig Razzia efter saadanne, og ikke mindre end 22 blev paagrebne. Adskillige af disse slap med en Advarsel, men flere fik Bøder, der va­ rierede fra 4 $ til 1 Rdlr., altsaa langt m indre end fastsat i Skraaen. Dels denne lemfældige Fremfærd fra Politiets Side, dels a t den slunkne Laugskasse m aatte udrede T rak tem en t til de inkvirerende og Drikke­ penge til Politibetjentene, har naturligvis gjort Lauget m indre hidsig i Kampen mod Fuskeriet, der vedblev a t florere lige stæ rk t. Naar der var Bagere, der lod sig friste til a t bage for Fuskere og saaledes hand­ lede mod deres Fagfællers og egne Interesser, saa skyldtes dette ganske sikkert det, a t de dog i alt Fald tjen te Bagepengene, og der var altid adskillige Bagere, der sad saa sm aat i det, havde saa ringe et Salg, at Bagepengene var deres vigtigste Indtægt. At ogsaa Omløben med Brød i Husene, »Huseren«, har væ ret kendt langt tilbage, ses af et Reskript af 5. December 1699 til Politimesteren om, a t ingen maa løbe omkring i Husene for a t sælge F ranskbrød, idet D e s a r iu s , der havde faaet Privilegium paa a t have et Franskbrøds­ bageri i sit Hus, havde klaget over Afbræk i sin Næring. Dette gjaldt altsaa en Bager, der selv, om end paa fuldt lovlig Maade, gjorde Laugs- bagerne Indpas i deres Næring.