KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

182 Dobbeltsenge, som stod i et Rum , hvor Varme, Damp og Os fra Bagerierne trængte op; det laa øverst ogstod i um iddelbar Forbindelse med A rbejdsrummene. Da A rbejdstiden v ar delt, og Svendene sov paa forskellig Tid, laa der altid nogle i Sengene, og vi gik i dem, som vi kom fra A rbejdet, melede og snavsede. Arbejdet gik u afb rud t N at og Dag, Aar ud og Aar ind, aldrig et Fridøgn, ikke en Gang Store Bededag, som Skik dog havde væ ret tidligere; til daglig v ar Arbejds­ tiden 13 Timer, ved Ju l og Fastelavn ubegrænset. I det forholdsvis lille Hus boede Bageren og alle hans Folk, Mænd og Kvinder. Butikken havde Indgang fra Buegangen. Konditoriet v ar under Bagerens Lejlighed. Bagerierne v ar i den sydligste Ende af Huset. Der v ar lagt Gulv m idt i de høje V induer, saa der frem­ kom to E tager. I den underste v ar Rugbrødsbageri og Oplag af Brænde og Mel, foruden de om talte R etirader, i den øverste E tage v ar Hvedebrødsbage­ riet, ovenpaa den store Ovn og ved Siden af den lille, og Varmen v ar saa stærk, a t vi ikke kunde holde ud a t have Klæder paa. En Melsæk om L ivet v ar alt, hvad vi brugte. Kosten var saa knap, at vi m aatte supplere den af de Varer, vi havde mellem Hænderne, og Lønnen v ar for m it Vedkommende 5 K roner om Ugen, som blev udbetalt halvaarsvis. Dog sparede jeg Penge sammen, der var jo ingen Anledning eller Tid til a t bruge dem. Klæder behøvede vi næsten ikke, og jeg kunde hverken deltage i Foreningsliv eller gaa i T eatret, da Arbejdstiden begyndte Kl. 9 Aften. Den delte Arbejdstid faldt forskelligt efter de enkelte Svendes særlige Hverv, for mit Vedkommende faldt den fra 9 Aften til 4 Mor­ gen og fra 6 Morgen til 12 Middag. Saa kom M iddagsmaden; den T id, der blev tilovers, kunde jeg godt sove væk, og jeg v ar ikke fristet til a t løbe ud hver Dag. Mange Svende havde ikke et helt Sæt Udgangstøj, men hjalp sig ved Laan hos hinanden. Der gik Sagn om en Svend, som ikke havde væ ret i Tøjet i syv Aar, og da han saa endelig en Gang kom ud, havnede han naturligvis paa Svende­ kroen, hvor skulde han ellers gaa hen, og der plyndrede de »fyrige« Svende ham for hver Skilling i Hazardspil, som til Stadighed dreves med stor Frækhed der. Saa vendte han hjem og tog fat paa de næste syv. Som Jacob, da han skulde tjene for Rachel.« D enne Sk ildring er fra en T id , d er ligger no g e t senere end d e t T id srum , vi iøv rig t her b eskæ ftiger os m ed, men d er er næ pp e nogen som h e lst G rund til a t tro , a t Fo rho ld en e h a r væ re t b ed re i den e n d n u æ ld re T id . M an for- s ta a r p aa B agg rund a f denne og den i 1794 givne S k ild rin g , a t Svendenes L iv v a r d elt m ellem V æ rk sted et, Sengen og K ro en , p a a h v ilk e t sid ste S ted de tilb ra g te den Del a f deres sp arsom m e F ritid , d er ikke tilb ra g te s med a t sove. D et fo rtje n e r a t anføres, a t Ja c o b M a rs tra n d , d er 1874 o v e rto g B ageriet p aa K øbm ag ergad e 19, blev en a f P io n e rern e i K am p e n for a t faa bedre hygiejn isk e og for Svend en e m ere m enneskelige Fo rh o ld b ra g t til Veje. H an s B estræ belser v a n d t m ere og m ere T ilslu tn in g hos a n d re y n g re M estre,