Københavns Gasværker_1857-1932
Det var ikke muligt at opnaa Enighed indenfor Komitéen om den endelige Indstilling, idet Komitéens Formand, Overpræsident, Konferensraad Lange, til- raadede uopholdelig og med al Kraft at gennemføre Planen for Gas- og Vand væsenet og senere tage Beslutning med Hensyn til Kloakplanen. Etatsraad, Borgmester Mollerup anbefalede ligeledes Gas- og Vandværkspla nerne, men dristede sig ikke til at tilraade, at Kommunen overtog Bisikoen og den store Bekostning ved det projekterede Kloakanlæg. Komitéens øvrige Med lemmer, Professor Forchhammer, Bankdirektør Hansen, Professor Hummel, Professor Krieger, P rokurator Larsen og Jernstøber Lunde fastholdt, at Pla nerne skulde udføres samtidig for alle 3 Værker. I Borgerrepræsentationens Møde den 13. Juni 1853 vedtog Forsamlingen, at Udførelsen af samtlige 3 Anlæg overdroges i Entreprise under eet. (B. F. 1853— 54, Side 92 f). Dette maa betragtes som Kommunalbestyrelsens egentlige Beslutning om Opførelsen af Københavns første Gasværk; men den kombinerede Komité ar bejdede videre med Udformning af Planerne, og disse og forskellige andre in teressante Spørgsmaal vedrørende Sagen behandledes i senere Møder i Borger repræsentationen. I Mødet den 20. Februar 1854 forelaa en Skrivelse af 7. Februar 1854 fra Indenrigsministeriet, som under Hensyn til de i Forsamlingen og Magistraten herskende delte Meninger med Hensyn til en samlet Udførelse af alle 3 Vær ker ikke dristede sig til at bifalde Planen, forsaavidt Kloakanlæget angik, men ønskede en Erklæring fra Kommunalbestyrelsen om, at den var enig i, at Gas- og Vandværkerne snarest muligt udførtes, uagtet Planen til Kloakanlæget ikke blev fremmet. Sagen henvistes til den kombinerede Komité, og i Henhold til dennes Erklæring besluttedes i Mødet den 19. April 1854 enstemmigt at udtale, at man ikke vilde modsætte sig, at Planerne til Vandforsyning og Gasforsyning bragtes til Afslutning, selv om Kloakplanens Approbation maatte blive nægtet. I samme Møde forelaa Projekt og Overslag fra Sørensen, English & Hanssen over en Gasbelysningsanstalt, beregnet paa en Produktion af 600.000 Kubikfod (17000 m3) i Døgnet, og saafremt Arbejdet paabegyndtes inden 10. Maj 1854, vilde Firmaet kunne sætte Værkets ene Halvdel i Drift inden 1. Oktober 1855 og derved belyse 3A af Byens Gader. Hele Anlæget blot fraregnet Maalere hos private Forbrugere skulde koste 900.000 Bdl. (1.800.000 Kr.) Dette Forslag tilsendtes den kombinerede Komité, men denne har formentlig ikke kunnet fremme Projektet. 53
Made with FlippingBook