Københavns Gasværker_1857-1932

bemærkes, at denne var en stor Beundrer af Martin Nyrops Raadhus, som han havde rost i høje Toner i Borgerrepræsentationen kort forinden. Da nu Besigtelsen var forbi, sagde Arkitekt Koch til mig, at han vilde anbefale, at vi benyttede en Arkitekt til at tegne Bygningerne, thi den — idet han pegede paa Gasbeholderen — har De ikke været heldig med. Jeg svarede, at det var Mar­ tin Nyrop, der havde lavet Tegningen til den, hvad der fik de andre til at le højt. Koch vidste intet andet Gensvar, end »han maa vist have været meget ung dengang«, hvortil jeg svarede, at jeg ikke kendte hans Alder, men hans Børn rendte omkring i Stuen, da jeg var oppe hos ham. Omkring Aaret 1900, da Kystbanen blev bygget, afskar den Østre Gasværks Kulforsyning fra Havnen, og der maatte anlægges en ny Kultilførsel under Kyst­ banen og derfra videre ad en skraa Højbane med Stigning 1 paa 33 op foran Kulhusene. Det var absolut nødvendigt at anvende Kurver ikke over 80 Fod (ca. 25 Meter) Radius, uden hvilket Projektet ikke kunde udføres. Saadanne Kurver anvendtes ved lignende Anlæg i England, idet der var Tvangsskinner hele Vejen, Skinnerne befæstet paa særlig Maade, og Lokomotiverne med kort Hjulafstand m. m. Kulvognene var konstruerede ligedan, svarende til de skarpe Kurver. En af Statsbanernes Maskiningeniører, der havde hjulpet os med at skrive Betingelser for Lokomotiverne, blev forskrækket over Kurverne og skrev et Brev til Borgmester Øllgacird, hvor han indtrængende fraraadede disse smaa Radier paa Kurverne, og henviste til Statsbanernes Radier. Dette var jo særlig slemt, da det var en Højbane. Borgmester Øllgaard viste Gasværksledelsen den Tillid ikke at lade sig afskrække, og derved muliggjordes hele Projektet. Banen blev bygget med den af Stadsingeniør Ambi konstruerede Underbygning. Da det hele var færdigt, skulde det prøves, og Underbestyrer Wissing, jeg selv og Lokomotivføreren besteg Lokomotivet. Lokomotivet skubbede de 6 fyldte Kulvogne hele Turen op foran Kulhusene gennem den 80 Fods Kurve, men da vi skulde ned med de fyldte Kulvogne bag os, var det nær gaaet galt. Straks, vi begyndte Nedfarten, opdagedes det, at et Sporskifte nær Terrainhøjde var stillet forkert af Sporskifteren og førte Sporet gennem en 80 Fod skarp Kurve ind i Lokomotivremisen, hvor der i den aabne Gavl holdt et andet Lokomotiv. Der bremsedes af al Magt, og der blev givet Kontradamp, men det hjalp intet, og med stigende Fart rullede vi gennem Kurven, saa et Sammenstød var uundgaae- ligt. Lige inden dette fandt Sted, sprang Hr. Wissing og jeg af fra hver sin Side, men Lokomotivføreren blev forsinket, og da Lokomotivet ramte det andet, slog han en Saltomortale og faldt i en tom Kurv uden at tage Skade. Sammenstødet var 386

Made with