Københavns Gasværker_1857-1932

somhed for bestandig. En Dag — den 23. November 1878 — medens Wind- feld-Hansen var ude at besøge mig, hændte der følgende: Gasbeholderen havde en ca. 40 Fod dyb Ventilbrønd, og i Bunden af den var en Vandlaas paa Ho­ vedgasledningen. Brønden skulde pumpes for Vand, men ved en Fejltagelse øste en Arbejder ogsaa Vand fra Vandlaasen, og Gassen strømmede ud med stor Kraft. Det blev straks meddelt mig, at der var en Mand dernede, som ikke kunde komme op. Jeg fik et Tov om Livet og et andet med til ham, hvorefter jeg skyndte mig derned, hvor jeg fandt ham liggende bevidstløs, medens Gassen strømmede ud. Det lykkedes at standse Udstrømningen ved at øse Vand op i Vandlaasen med en Spand, som min Haand stødte paa i Mørket, men da jeg derpaa vilde binde Tovet om Manden, faldt jeg pludselig bevidstløs om og vaagnede først i min Seng tiere Timer efter. Det var heldigt, at Windfeld-Han- sen var tilstede, thi jeg fik senere at vide, at jeg var blevet hængende midtvejs med Byggen under en Bjælke, og at flere af Arbejderne af al Magt havde halet i Tovet og vistnok vilde have knækket Byggen paa mig, hvis ikke Windfeld- Hansen havde forhindret det ved at standse dem i deres Iver. Windfeld-Han- sen blev hos mig om Natten, og jeg fik en Toddy, da jeg vaagnede af Besvi­ melsen. Dagen efter var jeg rask igen til almindelig Forundring. Mit Bedningsforsøg var for saa vidt unyttigt, da Manden utvivlsomt var død, da jeg fandt ham dernede. Det var jo ikke noget godt Varsel for mit fremtidige Arbejde, men heldigvis har det ikke skadet mig, idet jeg endnu i mit 84. Aar er sund og rask. Howitz tog sin Afsked 1891 og døde Aar 1900. Jeg vedligeholdt efter hans Af­ sked Forbindelsen med ham, og Samlivet med ham har stadig været mig en kær Erindring. Efter ham kom A. Tlierkelsen, der baade var cand. juris og cand. polyt. Han var forinden Kontorchef i Magistraten og blev derefter Direktør for Belysnings­ væsenet, hvilket var en Skuffelse for Windfeld-Hansen. Han var en kundskabs­ rig og begavet Mand, der havde de bedste Intentioner, men han var sygelig og døde allerede 1896. I hans Tid var det, at Borgerrepræsentationen havde vedtaget, at ingen Gas­ værksarbejder maatte være Medlem af »de saakaldte Fagforeninger«. Grunden hertil var selvfølgelig den, at man frygtede Striker, der kunde standse Gas­ forsyningen. Arbejderne gik ind herpaa, men en Arbejder, der gik under Nav­ net »Skuespilleren«, satte sig i Spidsen for en Indsamling til en rød Silkefane, holdt ophidsende Taler og skaffede megen Uro. Sit Tilnavn havde han faaet, 384