Københavns Gasværker_1857-1932

sætte, da Anvendelsen var ringe. I de tidligste Tider var man ofte nødt til at lade Tjæren løbe ud i Kalvebod Strand, hvor den lejrede sig i et Lag paa Bunden nær Bolværket. Det er blevet mig fortalt, at en Arbejder engang faldt i Vandet og blev trukket op helt overtjæret. Gasvandet var forpagtet af en Mand, der havde bygget en Ammoniakfabrik tæt ved Gasværket. Jeg erindrer, at den var simpelt indrettet med Kedler, der blev fyret med Kul. Han lavede Svovlsur Ammoniak og skal have tjent godt ved det, da han kun betalte lidt for Gasvandet. Da Kontrakten var udløbet, var der ingen, der vilde sende Tilbud, og det gav Stødet til, at der noget senere blev bygget en Am­ moniakfabrik paa Østre Gasværk med Apparater af fransk Konstruktion. Under et Besøg i Frankrig købte vi Tegningerne til det og lavede det herhjemme. Brændselsforbruget i Ovnene var og er et Spørgsmaal af stor Vigtighed, men til Kontrollen heraf havde man ingen praktiske Hjælpemidler. De eneste Un­ dersøgelser, der mig bekendt var udførte her i Landet skyldtes G. A. Hagemann, der havde analyseret Røggassen fra nogle Dampkedler ved Hjælp af Orsat’s ret komplicerede Apparat. Først senere anskaffedes paa Østre Gasværk Dr. Buntes Burette, der er meget simpel at anvende. Det er ogsaa denne fremra­ gende tyske Kemiker, der har gjort sig fortjent som værende den, der har sat hele Forbrændingsundersøgelsen i System. I England brugte man i Mangel at bedre at anbringe et lille Stykke Tjæretov bag i Trækkanalen. Bøg den, var der for lidt sekundær Luft, og brændte den klart, var der for meget, og saa maatte man se at finde Mellemstillingen. Noget lignende anvendtes ogsaa her, idet man ved at lede Luft til Bøggassen kunde sé, om der var for lidt sekun­ dær Luft eller for meget. Heller ikke fandtes Instrumenter til at maale Temperaturen, hvorfor man var henvist til at se paa Farven af det ildfaste Materiale. Først langt senere fremkom Le Chatelier’s Pyrometer baseret paa termo-elektrisk Strøm. Man vil se, hvor vanskeligt man dengang var stillet i Forhold til Nutidens Undersøgelser. Arbejdstiden paa Gasværket var 12 Timer, og Arbejdet, synes jeg, var strengt imod nu, og dog var Fordringerne i Udlandet større, idet der præsteredes mere pr. Mand i Betorthuset. Det kan ikke nægtes, at dengang florerede Drikkeriet paa Gasværkerne. I den Henseende er der sket en meget stor Forbedring i Aarenes Løb, og jeg mener, at Fagforeningerne bar deres Andel heri, idet de aldrig — mig bekendt — har holdt Haanden over Forseelser begaaet i Druk­ kenskab. At ogsaa Afholdsbevægelsen har bidraget meget til at formindske Drikkeriet er en bekendt Sag. 382