Københavns Gasværker_1857-1932

dette lavet af Træ, men da man søgte om Tilladelse hos Stadsbygmesteren, var det desværre allerede bygget. Howitz og jeg blev kaldt op til ham, der meddelte os, at Huset ikke maatte bygges af Træ, men skulde være af Jern helt igennem.' Det var jo et slemt Dilemma, men saa spurgte vi troskyldigt, om man ikke af Hensyn til Arbejdernes Sundhed maatte fore Huset med Træ for at gøre Opholdet lunere om Vinteren. Det mente Stadsbygmesteren, der intet var at sige til, og saa skyndte jeg mig hjem og lod Træhuset beslaa med tynde, galvaniserede Jernplader. Det varede et Par Dage, men saa var alt i Orden. Det var jo ikke helt rigtigt at benytte dette Trick, men man sparede Gasvær­ ket for en ikke ringe Udgift, saa det faar være Undskyldningen. Stadsingeniøren var dengang den længst afdøde Professor Colding. Hvor­ ledes egentlig Embedsforholdet var mellem ham og Howitz, var ikke let at faa Rede paa; jeg havde det Indtryk, at ingen af dem vidste det, men sikkert er det, at Forholdet ikke var godt, og der var ofte Rivninger mellem dem. I de første Aar, jeg var paa Gasværket, havde jeg om Sommeren Tilsynet med Lægningen af ny Hovedgasledninger i Byen. Som det vides, hænder det undertiden, at der er Revner i Spidsenden, og man hugger da et Stykke af Rø­ ret, saalangt Revnen naar. Dette gav Anledning til en Kontrovers mellem Col­ ding og Howitz. Der kom en Dag et meget krast Brev til Howitz fra Colding, hvor denne skrev, at han havde været sammen med Professor Julius Thomsen, der havde fortalt ham, at han havde set, at revnede Rør blev lagt ned i Jo r­ den, og »at dette Uvæsen straks maatte standses«, o. s. v. Jeg blev naturligvis ked herover, da jeg var mig bevidst, at det ikke kunde være rigtigt, men Ho­ witz beroligede mig med, at det maatte være Colding, der tog fejl, og had mig om at gaa til Professor Thomsen for at høre nærmere om det. Jeg indfandt mig ret benovet og fortalte ham Brevets Indhold. Professor Thomsen svarede straks paa den ham egne abrupte Maade, at det var »noget Sludder«; han havde kun sagt, at han havde set nogle Rør med Revner og havde ment, at Colding som Stadsingeniør burde have Interesse af at se det, og at jeg kunde fortælle Howitz dette. Howitz skyndte sig, synlig oplivet, at skrive til Colding nogle faa Ord, hvis simple Indhold var: »Deres Brev af D. D. beror paa en fuldstæn­ dig Misforstaaelse«. Yi hørte aldrig mere herom; men det gjorde jo ikke For­ holdet mellem dem bedre. Howitz var en god Bekendt af Julius Thomsen allerede fra Læreanstalten, og da de var uformuende, ønskede de i Fællesskab straks efter Eksamen at starte et Laboratorium til at udføre kemiske Analyser. Howitz var nygift, og 380