Københavns Gasværker_1857-1932
Regn, Kulde eller Snefog og i en meget let Paaklædning, thi at tage Overtøj paa, hver Gang man skulde ud med en Karre, var praktisk talt ugørligt. Gan ske vist syntes der ikke af den Grund at være nogen særlig Tilbøjelighed til Sygdom blandt Folkene, men at Arbejdet var strengt og ubehageligt, er uden for Tvivl. Nu var man ved de nye Maskinerier naaet saa vidt, at Kullene ikke
blev rørt med Haand eller Skovl, fra de laa i Skibets Last, og til de som Koks udmaaltes i Sække eller Vogne, ene med Undtagelse af nogen Lempning i Lastrummet samt Trilning af Kul lene fra Bunkerne i Kulhuset til Kul- knusemaskinerne. Foruden D r if te n s Mekanisering blev der i Slutningen af den her skild rede Periode indført endnu en Fo r bedring, som fortjener at omtales. Den Myremalm, man hidtil havde benyttet til Rensning af Gassen, var et haardt Mineral, som før Anven delsen maatte pulveriseres i en Kug lemølle, hvad der naturligvis fordy rede Produktet. Omtrent i Aaret 1904 blev man imidlertid paa Østre Gasværk op mærksom paa, at der i Jylland — foruden flere Forekomster af den egentlige Myremalm — findes bety-
. • „ , „
Fig. iS. kokstransportør i Retortluis J delige Lejer af et Stof, der af Udseen de ligner en rødgul Jordart, men som i kemisk Henseende er identisk med Myremalm. Gasværket undersøgte dette Stof og gjorde Forsøg med at anvende det i Rensekarrene, ganske i den Tilstand, hvori det forefindes, og da det viste sig at være i alle Maader lige saa godt som den egentlige Myremalm (og betyde lig billigere), varede det ikke længe, inden man gik over til udelukkende at bruge det nye Stof, der i Virkeligheden er en Slags uren Okkerfarve og derfor siden er blevet kaldt Okkermalm. 36 ° ° J
Made with FlippingBook