Københavns Gasværker_1857-1932

nyttelse af Værkernes Produktion, og det vil igen sige lavere Produktionsom­ kostninger, saa er der dog ingen Tvivl om, at Resultatet ikke alene skyldes de udfoldede Bestræbelser, men ogsaa og nok saa meget den Omstændighed, at Publikum her for første Gang saa en offentlig Institution betjene sig af ganske almindelige Reklamemidler. Det gav dens Reklame en Værdi i sig selv, som blot led af den Skavank, at den efter sit Væsens Natur var tidsbegrænset. Dels vilde Forholdet af sig selv efter nogen Tids Forløb blive indregistreret som en Kendsgerning og efterhaanden tabe sit opsigtsvækkende Præg, og dels blev man i disse Aar Vidne til, at en Række andre Institutioner — ogsaa Statsinstitu­ tioner — lagde ud paa samme Bov. Man saa sig derfor stillet i den Situation, at man ikke mere kunde regne med en særlig Opmærksomhed, med mindre man fandt paa nye Former. Man noterede som en Kendsgerning, at Belysnings­ væsenets Reklame og den offentlig drevne Virksomheds Reklame i det hele for Fremtiden var stillet paa lige Fod med al anden Reklame og henvist til at virke udelukkende ved sin egen iboende Værdi, det vil sige ved sin Evne til at tiltrække sig Opmærksomhed. Det blev nu Opgaven at finde den særlige Form, som med størst Udsigt til Udbytte kunde anvendes for Virksomheden, alle Hensyn taget i Betragtning. Det maatte fra første Færd være klart, at for en Virksomhed som Belysningsvæsenet maatte Reklamen mindre være kon­ kurrencemæssig, men mere konstruktivt bestemt. Den maatte være ærlig og i Forholdet til Byens Borgere vejledende. Ud fra disse anførte Synspunkter: Nødvendigheden af en Omlægning og For­ dringen 0111 helt ud at være vejledende, skabtes den nye Form. Man besluttede sig til at fravige Formen: Brug Gas som systematisk Form og direkte gaa i Lag med at arbejde paa at lære Aftagerne, hvorledes den leverede Vare skulde anvendes for at give den størst mulige Nyttevirkning. Naturligvis vilde dette i mange Tilfælde komme til at betyde en rent øjeblikkelig forringet Leverance. Men for det første var man derved — navnlig for Storforbrugere — i Stand til at hindre et Frafald og en Overgang til andre Fyringsmidler, og for det andet tog hele Foranstaltningen Sigte paa at skabe tilfredse Kunder ud fra det Syns­ punkt, at man derved baade honorerede den Pligt, der paahviler en offentlig Virksomhed, og tillige rent forretningsmæssig gjorde det rigtige, det vil sige, det i det lange Løb mest lønnende, fordi tilfredse Kunder naturligvis er af den allerstørste Akkvisitionsværdi ogsaa for en Virksomhed af denne Art. End­ videre meldte sig det Spørgsmaal, hvorvidt der for Belysningsvæsenet som saa- dant var og er særlige Forhold til Stede, som kunde begrunde, at man maatte 353 23