Københavns Gasværker_1857-1932

Som tidligere berørt er en væsentlig Del af disse Udgifter stigende med Maa- lertallet. Naar Forbruget pr. Maaler bli­ ver mindre, samtidig med at Omkost­ ningerne stiger, saaledes som Tilfældet var i Aarene efter Krigens Udbrud, for­ ringes Muligheden for Gasværkernes Rentabilitet. Gasværkerne maa i Mod­ sætning til de fleste andre Foretagender have et Maaleapparat hos hver enkelt Forbruger og har derfor en fast Udgift, hvad enten Forbrug finder Sted eller ej. For adskillige Forbrugere er Salget saa ringe, at Maalerudgiften ikke dæk- kes, og Prisen maa derfor sættes højere end ellers nødvendigt for samtlige For­ brugere, med mindre den faste Udgift forud betales. Dette Forhold har man fra Administrationens Side stedse frem­ hævet, og Forslag 0111 en fast Afgift har

Fig. 20S. D irektør Johs. E. Børresen

Gang paa Gang været fremme, saaledes allerede i 1888 ved Indførelsen af en særlig billig Kogegaspris og senere bl. a. i 1912, da Borgmester Marstrand meget stærkt anbefalede en fast Maalerafgift. Tanken fandt dog ikke Tilslut­ ning hos de bevilgende Myndigheder. Da det under Krigen var vanskeligt at fremskaffe Maalere, blev der, efter at Prisforskellen mellem Gas til Belysning og Kogning var ophævet, indført en ret høj Afgift for .de Maalere, der maatte anses for overflødige, hvilket i nogen Grad hjalp over Vanskelighederne, idet Forbrugerne havde Fordel af at slaa Forbruget paa to eller flere Maalere sammen paa een Maaler. For en Del Maalere med meget ringe Forbrug blev der ligeledes opkrævet en Afgift, som stadig gælder og f. T. er 4 Kr. aarlig, hvorved en Del af Omkostningerne dæk- kes. Men der findes dog stadig et betydeligt Antal Maalere, som giver Tab, og Antallet synes efter foretagne Undersøgelser at være stigende, dels paa Grund af at flere og flere Ejendomme har Centralvarme og Varmtvandsforsyning, dels paa Grund af at en forholdsvis stor Del af Lejlighederne bebos af enligt­ stillede, hvis Gasforbrug altid vil være ringe. Paa Grundlag af en i 1930—31

276